|
Harling stammer oprindeligt fra England og har tidligere været meget
brugt på de norske elve. Idag benyttes metoden næsten udelukkende
på de største elve som f. eks. Tana, Målselven, Vefsna, Nideelven og Namsen.
En metode man må prøve, for helt at kunne danne sig et billede
af den. Som regel, er det enten eller, om man kan lide at fiske på
denne måde. Namsen er nok den lakseelv, hvor der harles mest i nutiden.
Metoden kan da også være svært effektiv til laksefiskeriet på Namsen,
der er ret bred og mange steder svært tilgængelig fra land.
De væsentligste forskelle fra vores hjemlige dørgning og trolling er,
at harling på Namsen foregår på strømmende vand, uden motorkraft og elektronisk
udstyr til selve fiskeriet og der fiskes primært efter laks. Til sammenligning
med de moderne trolling både, kan det vel nærmest kaldes "Stenalder-trolling".
|
En båd og en roer er de vigtigste ingredienser til harling.
Bådene er de såkaldte elvebåde, der i generationer
har været brugt til dette formål. De er lette at styre
i strømmen, da de er slanke. Roeren fisker agnene ved hjælp
af båden. Fiskeren har reelt ingen indflydelse på fiskeriet,
når først agnene er sat i vandet, medmindre han altså
er ligeså erfaren som roeren!.
|
|
Det vil sige, at kendskab til elven er afgørende for et godt resultat,
ihvertfald hvad angår fangst. Læreprocessen kan være krævende, da usikkerheden
på et stort vand, som Namsen, kan være frustrerende. Gør vi det nu rigtigt,
fisker vi de rigtige steder, går agnene korrekt o.s v.?. Disse og flere
spørgsmål vil altid optage roere og fiskere, de første mange ture.
Harling praktiseres på den måde, at båden af roeren holdes og føres i
strømmen, så agnene svinger ind over laksens stand- og hvilepladser. Man
krydser på den måde langsomt nedover elven.
Hvis roeren har en formodning
om, at der er laks på en plads, kan han godt "file" lidt på
stedet og præsentere agnene flere gange. Ofte kan det udløse hugget hos
en "gammelkarl", som laks der har stået uger, måske
måneder i elven, kaldes af nogle (ikke at forveksle med "gammellaks".
Se evt. Gammellaks).
Det kan lade sig gøre, hvor strømmen ikke er særlig stærk. Andre steder
får man kun een chance i et træk nedover, da strømmen er så stærk, at
båden ikke kan holdes i strømmen. Her drejer det sig om at afpasse krydsene,
så man rammer standpladserne på vej nedover og samtidig undgår at ramme
évt. sten med båden!.
Det bedste man som ny kan gøre, hvis man selv vil lære harling-teknikken,
er at hyre en guide/roer. Så suger man til sig, mens man sidder i "direktørstolen".
Det koster ca. 150 kr. i timen, men de er godt givet ud, hvis man ikke
har prøvet harling eller fisket på valdet før. Snak med guiden, se hvor
han fisker og hvordan han ror.
Der er mange utroligt dygtige roere, som
gerne fortæller om fiskeriet og hvor laksen står. Det kan være
en stor oplevelse, at fiske med en lokalkendt. Spørg valdejeren/udlejeren
i god tid, hvis du skal hyre en guide/roer. De er ofte booket ud længe
før sæsonstart (Bare husk, at de altså ikke kan trylle,
men de gør altid deres bedste for at du skal få en laks!).
Skitsen herunder viser princippet i Harling-teknikken.
Hvor vi fisker ligger vi agnene mellem 15-25 meter efter båden. Linerne
mærkes nemt op, evt. med en tusch inden fiskeriet. Ellers måler
man op, ved at rykke line af med hånden og tælle, når
der lægges ud. Midteragnen er lidt længere ude end de andre, hvis
den går højt og lidt længere inde hvis den går dybt (Ex: Johanssen/Fatrap).
I hårdt strømvand kan der kortes op til 10-18 meter, da det så er nemmere
at styre agnene i de mange strømhvirvler ved opretning. Det er ikke
så vigtigt at måle nøjagtigt ud, det vigtigste er,
at agnene går rigtigt og ikke filtres ind i hinanden!.
Traditionen tro er det normalt "direktøren", som vi kalder
ham der sidder og passer stængerne, der fighter fisken og beholder
den. Roeren klepper (lander) den for ham. Det vil dog være fornuftigt,
at aftale hvem der skal have fisken, før turen, hvis ikke man kender hinanden
ret godt. Så er der rene linier, hvis storfisken hugger!.
Som faste makkere,
har man det privilegie, at kunne vælge at dele fangsten og ikke gå så
højt op i, hvis der er hvis. Har man hyret en roer, er det ikke noget
problem. Han skal blot have en bonus, hvis han ror fisk hjem til dig.
Derfor kan man også være sikker på, at han gør sit bedste!.
En god ting er allerede hjemmefra, at have fundet sig en makker, hvis
man har besluttet sig for selv at harle. På den måde udnyttes erfaringerne,
man får bedst. Et godt makkerskab kan være nøglen til succes og der er
altid een at dele oplevelserne med..
 |
Tjansen i "direktørstolen" er nu ikke blot, at sidde
og vente på laksen. "Direktøren" skal holde agnene rene,
holde øje med at de går rigtigt, se til at bremserne er stillet
korrekt, spejde efter aktivitet o.s.v..
Kort sagt, han skal være
opmærksom!. Han har også muligheden for at eksperimentere
med forskellige agn, evt. forsøge sig med fluen eller fiske med
mark!. |
Namsen har i nogles øjne ry for at være stedet hvor man ikke behøver
at være laksefisker for at få laks!. Det er til dels også rigtigt og man
kan absolut være heldig. Men hvis man blot kommer til Namsen, planter
sig i "stolen" og forventer at få storlaks på stangen efter
en time (også selvom man har hyret de bedste roere og det bedste fiskevand),
er man oftest galt afmarcheret.
Adskillige artikler, er skrevet af skuffede "laksefiskere", der beklager sig over, at det er for dårligt
de har betalt i dyre domme for godt fiskeri og så er der ingen laks!.
Ja, hvad skal man sige til det?. Sådan er betingelserne nu engang og selv
de bedste laksevald kan svigte.
Det understreger blot, at der ikke er mange genveje og en aktiv indsats
for det meste er nødvendig for at fange en laks. Og gudskelov for det.
|
Holder man ved år efter år og lærer man sit vand at kende, så
kommer resultaterne. Bliver man først grebet af dette fiskeri, som
let kan ske med den første laks i båden, ja, da vil man længes efter
dette fiskeri fra den dag man tager hjem, til man kommer igen!.
Harling bliver med tiden en passion og vel nok især, når man selv
ror. |
|
En af de
vanvittigt spændende situationer ved harling er, at følge stangtoppens
bevægelser, når agnen krydses ind over en kendt standplads. Som en dygtig
fluefisker kan styre og placere sin flue, kan en dygtig roer fiske og
præsentere sine agn.
Det er, som alle andre steder nødvendigt, at vise hensyn til andre fiskere.
Specielt når der harles. Begynd ikke fiskeriet med at lægge ud umiddelbart
nedstrøms en anden båd, der er på vej nedover. Et godt råd (det har givet
os en hel del laks) er iøvrigt, at selvom man er ivrig for at komme igang,
så tag hellere en kop kaffe, fremfor at starte lige efter en anden båd.
Dels er det svært at ro for tæt på en anden båd, dels føler man
sig let presset, med en båd lige efter sig. Vandet får lidt
ro (laksen) en stund og det kan være en fordel på lavere vand.
Laksen skræmmes ellers ikke af båden, endsige motoren, når der er
normal vandstand.
Tag det derfor ikke så tungt, hvis der ligger både foran dig og fisker
på dit yndlingsstykke. Selvfølgelig sker det, at de nupper laksen, men
i mindst lige så mange tilfælde kan du risikere, at de blot får irriteret
laksen. Den presses måske ud af sit hul og er så ofte mere aggressiv,
når din wobbler kommer forbi!.
 |
Når en laks hugger, kan roeren give modhug ved at ro til og
holde stram line, mens "direktøren" hurtigst muligt
får de andre stænger halet ind.
Først når det er sket,
kan tager han stangen med fisk på!. Derved undgås det, for det meste,
at fisken filtrer sig ind i linerne fra de øvrige agn og
båden er stadig under kontrol. |
Denne teknik, som vi har lært af en gammel roer, har hidtil virket
upåklageligt for os. Andre foretrækker straks, at tage stangen og
give modhug, for derefter at lade roeren klare de øvrige stænger,
men det er jo en temperamentssag.
Bevares, vi har med denne metode mistet
laks, som efter hugget har taget eet langt udløb og inden de andre agn
kom ind, var så langt ude, at vi ingen kontrol havde over laksen. Et spring
ud af vandet og linen bliver slap!. Men det kan jo ske, når den ikke er
kroget ordentligt. Ofte slår laksen kun til agnene og bliver derfor kun
kroget på ydersiden i en hudflig.
Det har alligevel givet os grund til at filosofere over, om ikke vi kunne
have undgået nogle af de efterhånden mange mistede laks, ved
at tage stangen med det samme og prøve at give modhug. Specielt
i de situatuoner, hvor laksen bare drøner afsted med det samme,
tror jeg nogle af dem har kunnet reddes, men det må vi prøve
engang, hvis chancen byder sig.
Det er altid ærgerligt, at miste en laks, men så vandt laksen altså den
omgang!. Det er herligt at tænke på, når først man er kommet til sig selv
igen (og lidt nemmere hvis man har prøvet at fange en laks!).
Laksen fightes oftest fra land, men da den ofte kan være
ret så vild efter hugget, er det en god idé, lige at tage bestik af situationen,
før man går i land. Det kan være den er meget stor og det er jo heller
ikke givet, at der er et brugbart sted at lande laksen lige i nærheden.
Så kan man prøve at "trække" laksen til et egnet sted. Man lægger
sig om muligt ud på siden af den og forsøger at vende den.
Oftest lykkes
det og laksen følger roligt med som en hund i snor.
|
Et net er bedst, at lande laksen med. Så undgår man at have skadet
laksen, hvis den skulle smutte fra een. Der er som regel en fangstkrog
hver båd og det er nu betryggende at have den der, hvis nettet er
glemt!.
Man kan også lande laksen direkte op i båden.
Man driver så nedover, mens laksen fightes. Det er en glimrende metode og laksen er som regel mere rolig på det dybe vand!. |
 |
Det kan måske lyde, som en større videnskab, at harle, men det er det
faktisk ikke. Efter nogle prøveture er man klar til selv at fiske. Derefter
er det "kun" at samle erfaring fremover og eksperimentere sig
frem til noget man synes fungerer. Når man kommer igennem de første vanskeligheder,
er der fare for at harlingfiskeriets store charme går i blodet.
Så udvides fokus til ikke kun at omfatte laksen, men til hele natursceneriet
og livet ved og på elven!.
Revideret 02/02-2004 |
-gruppe