Website design, Bannerdesign

Menu
 
Fangstdata

Statistik

Søgning 1999-2016
Søgning - SÆSON
TOP 30 1997-2015
Årets STØRSTE


Afstøbninger, Guiding og wobblere

Harling

Harling stammer oprindeligt fra England og har tidligere været meget brugt på de norske elve. Idag benyttes metoden næsten udelukkende på de største elve som f. eks. Tana, Målselven, Vefsna, Nideelven og Namsen.

En metode man må prøve, for helt at kunne danne sig et billede af den. Som regel, er det enten eller, om man kan lide at fiske på denne måde. Namsen er nok den lakseelv, hvor der harles mest i nutiden. Metoden kan da også være svært effektiv til laksefiskeriet på Namsen, der er ret bred og mange steder svært tilgængelig fra land.

De væsentligste forskelle fra vores hjemlige dørgning og trolling er, at harling på Namsen foregår på strømmende vand, uden motorkraft og elektronisk udstyr til selve fiskeriet og der fiskes primært efter laks. Til sammenligning med de moderne trolling både, kan det vel nærmest kaldes "Stenalder-trolling".

En båd og en roer er de vigtigste ingredienser til harling.

Bådene er de såkaldte elvebåde, der i generationer har været brugt til dette formål. De er lette at styre i strømmen, da de er slanke. Roeren fisker agnene ved hjælp af båden. Fiskeren har reelt ingen indflydelse på fiskeriet, når først agnene er sat i vandet, medmindre han altså er ligeså erfaren som roeren!. 

Det vil sige, at kendskab til elven er afgørende for et godt resultat, ihvertfald hvad angår fangst. Læreprocessen kan være krævende, da usikkerheden på et stort vand, som Namsen, kan være frustrerende. Gør vi det nu rigtigt, fisker vi de rigtige steder, går agnene korrekt o.s v.?. Disse og flere spørgsmål vil altid optage roere og fiskere, de første mange ture.

Harling praktiseres på den måde, at båden af roeren holdes og føres i strømmen, så agnene svinger ind over laksens stand- og hvilepladser. Man krydser på den måde langsomt nedover elven.

Hvis roeren har en formodning om, at der er laks på en plads, kan han godt "file" lidt på stedet og præsentere agnene flere gange. Ofte kan det udløse hugget hos en "gammelkarl", som laks der har stået uger, måske måneder i elven, kaldes af nogle (ikke at forveksle med "gammellaks". Se evt. Gammellaks).

Det kan lade sig gøre, hvor strømmen ikke er særlig stærk. Andre steder får man kun een chance i et træk nedover, da strømmen er så stærk, at båden ikke kan holdes i strømmen. Her drejer det sig om at afpasse krydsene, så man rammer standpladserne på vej nedover og samtidig undgår at ramme évt. sten med båden!. 

Harling (Foto: Torben Thorhauge)

Det bedste man som ny kan gøre, hvis man selv vil lære harling-teknikken, er at hyre en guide/roer. Så suger man til sig, mens man sidder i "direktørstolen". Det koster ca. 150 kr. i timen, men de er godt givet ud, hvis man ikke har prøvet harling eller fisket på valdet før. Snak med guiden, se hvor han fisker og hvordan han ror.

Der er mange utroligt dygtige roere, som gerne fortæller om fiskeriet og hvor laksen står. Det kan være en stor oplevelse, at fiske med en lokalkendt. Spørg valdejeren/udlejeren i god tid, hvis du skal hyre en guide/roer. De er ofte booket ud længe før sæsonstart (Bare husk, at de altså ikke kan trylle, men de gør altid deres bedste for at du skal få en laks!).

Skitsen herunder viser princippet i Harling-teknikken.

Hvor vi fisker ligger vi agnene mellem 15-25 meter efter båden. Linerne mærkes nemt op, evt. med en tusch inden fiskeriet. Ellers måler man op, ved at rykke line af med hånden og tælle, når der lægges ud. Midteragnen er lidt længere ude end de andre, hvis den går højt og lidt længere inde hvis den går dybt (Ex: Johanssen/Fatrap).

I hårdt strømvand kan der kortes op til 10-18 meter, da det så er nemmere at styre agnene i de mange strømhvirvler ved opretning. Det er ikke så vigtigt at måle nøjagtigt ud, det vigtigste er, at agnene går rigtigt og ikke filtres ind i hinanden!.

Traditionen tro er det normalt "direktøren", som vi kalder ham der sidder og passer stængerne, der fighter fisken og beholder den. Roeren klepper (lander) den for ham. Det vil dog være fornuftigt, at aftale hvem der skal have fisken, før turen, hvis ikke man kender hinanden ret godt. Så er der rene linier, hvis storfisken hugger!.

Som faste makkere, har man det privilegie, at kunne vælge at dele fangsten og ikke gå så højt op i, hvis der er hvis. Har man hyret en roer, er det ikke noget problem. Han skal blot have en bonus, hvis han ror fisk hjem til dig. Derfor kan man også være sikker på, at han gør sit bedste!.

En god ting er allerede hjemmefra, at have fundet sig en makker, hvis man har besluttet sig for selv at harle. På den måde udnyttes erfaringerne, man får bedst. Et godt makkerskab kan være nøglen til succes og der er altid een at dele oplevelserne med..

Tjansen i "direktørstolen" er nu ikke blot, at sidde og vente på laksen. "Direktøren" skal holde agnene rene, holde øje med at de går rigtigt, se til at bremserne er stillet korrekt, spejde efter aktivitet o.s.v..

Kort sagt, han skal være opmærksom!. Han har også muligheden for at eksperimentere med forskellige agn, evt. forsøge sig med fluen eller fiske med mark!.

Namsen har i nogles øjne ry for at være stedet hvor man ikke behøver at være laksefisker for at få laks!. Det er til dels også rigtigt og man kan absolut være heldig. Men hvis man blot kommer til Namsen, planter sig i "stolen" og forventer at få storlaks på stangen efter en time (også selvom man har hyret de bedste roere og det bedste fiskevand), er man oftest galt afmarcheret.

Adskillige artikler, er skrevet af skuffede "laksefiskere", der beklager sig over, at det er for dårligt de har betalt i dyre domme for godt fiskeri og så er der ingen laks!. Ja, hvad skal man sige til det?. Sådan er betingelserne nu engang og selv de bedste laksevald kan svigte.

Det understreger blot, at der ikke er mange genveje og en aktiv indsats for det meste er nødvendig for at fange en laks. Og gudskelov for det.

Holder man ved år efter år og lærer man sit vand at kende, så kommer resultaterne. Bliver man først grebet af dette fiskeri, som let kan ske med den første laks i båden, ja, da vil man længes efter dette fiskeri fra den dag man tager hjem, til man kommer igen!.

Harling bliver med tiden en passion og vel nok især, når man selv ror.

En af de vanvittigt spændende situationer ved harling er, at følge stangtoppens bevægelser, når agnen krydses ind over en kendt standplads. Som en dygtig fluefisker kan styre og placere sin flue, kan en dygtig roer fiske og præsentere sine agn.

Det er, som alle andre steder nødvendigt, at vise hensyn til andre fiskere. Specielt når der harles. Begynd ikke fiskeriet med at lægge ud umiddelbart nedstrøms en anden båd, der er på vej nedover. Et godt råd (det har givet os en hel del laks) er iøvrigt, at selvom man er ivrig for at komme igang, så tag hellere en kop kaffe, fremfor at starte lige efter en anden båd.

Dels er det svært at ro for tæt på en anden båd, dels føler man sig let presset, med en båd lige efter sig. Vandet får lidt ro (laksen) en stund og det kan være en fordel på lavere vand. Laksen skræmmes ellers ikke af båden, endsige motoren, når der er normal vandstand.

Tag det derfor ikke så tungt, hvis der ligger både foran dig og fisker på dit yndlingsstykke. Selvfølgelig sker det, at de nupper laksen, men i mindst lige så mange tilfælde kan du risikere, at de blot får irriteret laksen. Den presses måske ud af sit hul og er så ofte mere aggressiv, når din wobbler kommer forbi!.

Når en laks hugger, kan roeren give modhug ved at ro til og holde stram line, mens "direktøren" hurtigst muligt får de andre stænger halet ind.

Først når det er sket, kan tager han stangen med fisk på!. Derved undgås det, for det meste, at fisken filtrer sig ind i linerne fra de øvrige agn og båden er stadig under kontrol.

Denne teknik, som vi har lært af en gammel roer, har hidtil virket upåklageligt for os. Andre foretrækker straks, at tage stangen og give modhug, for derefter at lade roeren klare de øvrige stænger, men det er jo en temperamentssag.

Bevares, vi har med denne metode mistet laks, som efter hugget har taget eet langt udløb og inden de andre agn kom ind, var så langt ude, at vi ingen kontrol havde over laksen. Et spring ud af vandet og linen bliver slap!. Men det kan jo ske, når den ikke er kroget ordentligt. Ofte slår laksen kun til agnene og bliver derfor kun kroget på ydersiden i en hudflig.

Det har alligevel givet os grund til at filosofere over, om ikke vi kunne have undgået nogle af de efterhånden mange mistede laks, ved at tage stangen med det samme og prøve at give modhug. Specielt i de situatuoner, hvor laksen bare drøner afsted med det samme, tror jeg nogle af dem har kunnet reddes, men det må vi prøve engang, hvis chancen byder sig.

Det er altid ærgerligt, at miste en laks, men så vandt laksen altså den omgang!. Det er herligt at tænke på, når først man er kommet til sig selv igen (og lidt nemmere hvis man har prøvet at fange en laks!). 

Laksen fightes oftest fra land, men da den ofte kan være ret så vild efter hugget, er det en god id, lige at tage bestik af situationen, før man går i land. Det kan være den er meget stor og det er jo heller ikke givet, at der er et brugbart sted at lande laksen lige i nærheden. Så kan man prøve at "trække" laksen til et egnet sted. Man lægger sig om muligt ud på siden af den og forsøger at vende den.

Oftest lykkes det og laksen følger roligt med som en hund i snor.

Et net er bedst, at lande laksen med. Så undgår man at have skadet laksen, hvis den skulle smutte fra een. Der er som regel en fangstkrog hver båd og det er nu betryggende at have den der, hvis nettet er glemt!.

Man kan også lande laksen direkte op i båden. Man driver så nedover, mens laksen fightes. Det er en glimrende metode og laksen er som regel mere rolig på det dybe vand!.

Det kan måske lyde, som en større videnskab, at harle, men det er det faktisk ikke. Efter nogle prøveture er man klar til selv at fiske. Derefter er det "kun" at samle erfaring fremover og eksperimentere sig frem til noget man synes fungerer. Når man kommer igennem de første vanskeligheder, er der fare for at harlingfiskeriets store charme går i blodet. Så udvides fokus til ikke kun at omfatte laksen, men til hele natursceneriet og livet ved og på elven!.

Revideret 02/02-2004


Nyt fra:

Namsen.dk

Norske Lakseelver

-gruppe

Laksefiske i NVD

Wobblergruppe


Norske Lakseelver

NVGF


Copyright - namsen.dk

Seneste opslag i Facebook-gruppen "Laksefiske i Namsen vassdraget":

Årets beste "julekort" åpenbarte seg i postkassa i dag 🙂 Og med makker Henriik som holder kontroll på dagene er det bare og glede seg 🙂 God jul Anne Ovidie, Pål og resten av familien på Grande Gaard ... See moreSee less

Kommenter på Facebook

Jan Waage, Jørn Fornes Berg and 23 others like this

ældre kommentarer

Kenneth HerlandÅ jeg trenger bare ny sylinder 🤗

3 weeks ago   ·  1
Avatar

Ann-kristin VieFantastisk fin julegave da😁

3 weeks ago   ·  1
Avatar

Steinar BorkholmDette blir knallgøy

3 weeks ago   ·  1
Avatar

Arnfinn KristiansenSånn kom det i posten til meg i dag også Geir Nyhus🤣🤣🤣🤣

3 weeks ago   ·  3
Avatar

Odd SamuelsenFlere som gleder seg Geir! August på oss!😊🐋

3 weeks ago   ·  2
Avatar

Pål OkkenhaugHehehaha.😁 Det var jo bare avtalen. Julekortet åpenbarer seg vel det også etterhvert.😁

3 weeks ago   ·  2

1 reply

Avatar

Tom NiemannFikk "omtrent" samme julekortet gitr👍🤣

3 weeks ago   ·  1

2 replies

Avatar

Stig WalbergNår det kommer brev fra Kristen, regnet bøtter ned og det uler rundt husveggen så skulle det vært 31 mai. Gammelt norsk jungelord.

3 weeks ago   ·  3
Avatar

Kommenter

Fant ikke igjen der vi drev og diskuterte de største laksene, men jeg nevnte at det var noen hull. Et av disse hullene var 1952, hvor største laks bare var i underkant av 20 kilo. Ser ut til at vi har løst denne gåten. Det ble tatt mange tyvekiloser i 1952 og den største ser ut til å være 23,5 kg på Ristad ved John Brøndbo. Mangler fortsatt større fisk enn 16 kg i 1969 (Harry Skinstad). Ser av avisene fra 1969 at det var den dårligste sesongen i manns minne ( i flere elver) og tørkesommer, så det ble kanskje ikke tatt større laks i 1969. www.ssb.no/a/histstat/nos/nos_a371.pdf ... See moreSee less

Knut Flatås, Sveinung Kvarme and 11 others like this

Kommenter

Denne flotte wobbleren designet av Jari Lilliainen har fått navnet ”regnværswobbleren.” Men det er ikke bare å gå inn i en sportsforretning å kjøpe denne. Kortto blir produsert i småskala og nesten eneste mulighet for å få denne i skrinet er å kjøpe den på auksjon. Og da må du virkelig åpne pengeboka for å sikre deg et eksemplar. I 2016 fikk jeg endelig tak i en modell K8, men fikk ikke prøvd den rett og slett på grunn av at jeg ikke fikk fisket i gråvær/regnvær. Men i år skjedde det. Vi hadde fisket noen timer uten resultat i fint vær. På ettermiddagen kom væromslaget med gråvær, lavt skydekke og regn. Tiden var inne for å prøve. Det tok ikke lang tid før det ble fast fisk, og kort tid etter den første var landet satt nr. 2. Og nr. 3 ble landet av to av mine fiskekamerater senere på ettermiddagen. Til sammen veide de tre laksene 23 kg. Tilfeldig? Ja hvem vet. Nå skal jeg innrømme at jeg ikke har prøvd denne i annet vær, og det er som kjent våte wobblere som fisker best, uansett vær.

Det tar som regel ikke lang tid før en god wobblerfarge blir kopiert av andre. Fargen er dermed tilgengelig fra andre produsenter, og de fisker kanskje like bra. Men veldig moro å ha ”originalen” i skrinet.
Se forøvrig blogginnlegget til ”Fiskekameratene” som er delt på denne siden 3.mai i år. Her er det masse tips om fargevalg.
... See moreSee less

Kommenter på Facebook

Torodd Rimstad, Thomas Olsen and 23 others like this

ældre kommentarer

Per HolmstadBeklager Jonar, men dette er en av de virkelig klassiske fargene. Alle finske produsenter lager sine varianter av den, her med litt røde prikker!

1 month ago

4 replies

Avatar

Kjell RavndalJari lager og denne med små variasjoner. Noen ganger med svake sølvstriper på gulldelen av flanken og noen ganger grønn rygg. Kinna har og hatt innslag av rød/lilla nærmest skjea.

1 month ago
Avatar

Per HolmstadLiker det. Lakker litt sånn etter humøret! :D

1 month ago   ·  1
Avatar

Jonar NynesVet du hvem som har originalen Per?

1 month ago
Avatar

Kjell RavndalMin variant over samme tema😀

1 month ago   ·  15

2 replies

Avatar

Per HolmstadHar et Joonas "värikärtta" fra 1993 der denne fargen er oppført uten røde prikker. Men har også en Joonas i denne fargen fra før Valoviehe firmaet ble opprettet, altså når Joonas på 70-80 tallet ble stemplet "KL" i leppa etter Klaus Lahtinen som er opphavet till Joonas.

1 month ago   ·  3
Avatar

Jonar NynesMen er det en god gråvær/regnvær farge, eller fungerer den uansett?

1 month ago
Avatar

Per HolmstadFønker - i sol og regn! :) Her er min variant (i matt topcoat-utgave) brukt i ginklar Målselv med sola raka veien ned i vannet. Fra i sommer - singelharling! ;)

1 month ago   ·  9
Avatar

Helge StorihleDette er regnværsfargen min fra Kortto, nesten helt lik og vanvittig effektiv 🙂 Gromme saker!!!

1 month ago   ·  5

1 reply

Avatar

Kommenter

Bra av Namsenvassdragets elveierlag. ... See moreSee less

Kommenter på Facebook

Jon Aas, Arnfinn Kristiansen and 17 others like this

Bjørn Morten Alstadwww.namdalsavisa.no/meninger/2017/11/02/Trafikklys-og-økt-produksjon-av-oppdrettslaks-15544456.ece?fb_comment_id=1726386230736430_1726838030691250&comment_id=1726838030691250#faccae19f75654

1 month ago
Avatar

Geir EideDen samme Sandberg har vel i en tidligere uttalelse sagt at han er villig til å ofre villaksen på oppdrettsnæringens alter. Bare snakk om penger inn i statskassen, kanskje på tide å se hva man bruker våre skattepenger til ? Mannen må jo være totalt ignorant for virkeligheten eller bare steike gal !

1 month ago   ·  5

1 reply

Avatar

Gunnar KvamInviter Sandberg til Namsen, og la ham føle spenningen med laksefiske :-)

1 month ago   ·  1
Avatar

Kommenter

Hva som skjer med bestanden av laksi Namsen fremover har fiskeriminister Per Sandberg det hele og fulle ansvar for, i tillegg til de som jobbet frem den nye PD-forskriften.
Forvent en voldsom oppbygging av oppdrettsanlegg rundt Namsenfjorden fremover om ingen protesterer.

www.regjeringen.no/no/aktuelt/regjeringen-skrur-pa-trafikklyset/id2577032/
... See moreSee less

Kommenter på Facebook

Arnfinn Kristiansen, Jon Aas and 7 others like this

ældre kommentarer

Torger HaugenHar tagget ordfører i Overhalla som også er med i lakserådet

1 month ago   ·  2

1 reply

Avatar

Torger HaugenJan Arild Landstad. Kontakt ordfører i Grong du

1 month ago   ·  2
Avatar

Bjørn Morten AlstadIkke rart at det har vært relativt lite lus i de to siste sesongan etter den pålagte nedslaktingen og deretter brakklegging pga for mye lus på Vikna. Å bestemme vekst ut fra slike kriterier e horribelt!

1 month ago   ·  1
Avatar

Stig Gram-knutsenMen i helvæte da,ka med oss som ligger rødt da......

1 month ago
Avatar

Bjørn Morten AlstadDet e dit Namsen ska styres. "De samfunnsøkonomiske konsekvenser er betydelig større enn de negative...." Fiskeriminister Per Sandberg, 30. oktober 2017. Det han sier e i klartekst: Namsen og andre lakseelver kan ofres på oppdrettsindustriens alter. At det e rødt betyr altså heller ikke reduksjon, dersom" de samfunnsøkonomiske konsekvenser er betydelig større enn de negative." Trafikklysordningen er altså bare et spill for galleriet.

1 month ago
Avatar

Mona Marie Haugland Løe🤢

1 month ago
Avatar

Kommenter

Det ble ingen skikkelig sommerelv i sesongen 2017. Og i stedet for de vanlige høstflommene er det nå sommerelv og sommertemperatur. Bildet er fra Krukårn i dag. ... See moreSee less

Kommenter på Facebook

Der kommer ikke nogen alternativ statistik på Namsen.dk i år. NVG har fået det lavet sådan, at der ikke længere er mulighed for at hente fangstdata for hele sæsonen.
Uvist af hvilken grund?.
... See moreSee less

Jonar NynesSynd :( Du har jo samlet mer data enn NVG.

3 months ago
Avatar

Kommenter

Åherrefredogbevare, nå er det bare 250 dager igjen :-) ... See moreSee less

Erlend Børve, Rolf Monsen and 23 others like this

Johan TørrisenBest å begynne pakkingen snart da.

3 months ago   ·  1
Avatar

Kommenter

Nån som har eiller veit av ledi vald 1juni 2018? Send mæ gjærn ein pm:) ... See moreSee less

Nu sæsonen er slut i Namsen er det bestemt på plads at sige tak for nogle gode oplevelser, der i år bød på mange fisk og et dejligt ophold på Sellæg stykket. Regn og sol, fantastisk fjeldfiske, varmrøget laks og ørred spist direkte på skjæret ved elvbredden. Vores ophold startede med første fisk i andet kast til Christian Dahl Skaaning - og to pæne på 4-5 kg mistet inden for den første time - så var vi i gang 😀. Turen toppede med en fin laks der voksede som tiden gik - og endte på godt 10 med konditionsfaktor 1,21. Fantastisk
Stor tak til Namsen Fishing Camp og ikke mindst Kjell Aspøl for at hjælpe os med en super ferie igen 👌👌
... See moreSee less

Alf Hildrum, Henriik Fiskern and 13 others like this

Kommenter

Da e sesongen over,avslutta me å slepp deinn fine karn her😊 ... See moreSee less

Kommenter på Facebook