Website design, Bannerdesign

Menu
 
Fangstdata

Statistik

Søgning 1999-2016
Søgning - SÆSON
TOP 30 1997-2021
Årets STØRSTE


Afstøbninger, Guiding og wobblere

Turen 1999

Turen uge 24 og 25 (12-26 juni)

1999 var udråbt til storlakseår i Namsen allerede før vi afsluttede 1998 turen!. Derfor var ingen i tvivl om hvad de fleste, inderst inde, ønskede sig af 1999 turen. Men bare det, at se om det nu kom til at holde stik, var spændende nok at tænke på!. Turen startede med det sædvanlige høje humør og store forventninger (som vi heldigvis kan klare ikke at få opfyldt, da vi har vænnet os til ikke at regne med noget!). Efter en stille problemfri optur er det, som om fanden tager ved een, når der står Grong på vejskiltet for første gang. Så kan det ikke gå hurtigt nok med at komme til Overhalla og at se Namsen!.

Vi kørte først på aftenen den 11/6 ind for at hilse på fiskerne, der fiskede på Vold og for at få lidt at vide om hvad der rørte sig. Det havde været stille de sidste dage og vandet var lavt, som når vi plejer at tage hjem. Jesper og Nicki havde taget en laks på 9 kg og de skulle ud at fiske for sidste gang, inden hjemturen dagen efter. Vi takkede af og kørte over for at spise på Skogmo, hos Håkon. Da vi en times tid senere, næsten var færdige med middagen, kom Jan fra Vold og fortalte pustende, at Jesper og Nicki havde landet en 19,8 kg's laks!!. Han blev truet med alverdens ulykker, da vi faktisk troede han lavede gas med os, som han af og til gør!. Det gjorde han imidlertid ikke denne gang!. Jesper, Nicki og Jan ses med 19,8 kg's kæmpen herunder. Det er sandsynligt, at det bliver årets største laks i Namsen vassdraget!.

Det er jo lige sådan noget der skal til for at skærpe laksefeberen yderligere, og efter at vi havde hilst på værten på Grande og var blevet indlogeret på villa "Ro", blev der da også gået til makronerne på Ranum og Musicboxen. Vi blev dog noget chokerede over den lave vandstand. Det var som at ro på Bygholm sø og det blev knapt til en vable efter første tur!.

Flere gange har vi oplevet, at det har været umuligt at fiske, på grund af storflom ved ankomsten. Vandet står op over markerne og man skal vade ud til bådene. Under sådanne forhold, skal der hænges i med årerne, når det er muligt at fiske igen.

Trods stor ihærdighed skulle vi hen til den 13/6 før den første fisk kom på land. Søren og jeg landede om morgenen en 6,3 kg's laks på Rodum. Den tog en sluk. Senere på dagen fik Frederik laks på 5,4 kg og 5,5 kg på mark, i Musicboxen. Sten og Jørgen kom hjem med en 9,0 kg's laks fra Rodum, også taget på en sluk. Fint resultat af dagens fiskeri.

Efter en mini-flom, den 14/6 faldt vandet til den 15/6 og det blev turens bedste fiskedag. Det gav efter blot 3 timers fiskeri, friske laks til Finn: 8,7 kg fra Rodum på mark, Ib ("Selv en blind høne kan finde korn") Møller: 14,3 kg (Bjøra) fra Hildrum på wobbler, Steen og Jørgen: 10,0 kg (Bjøra) fra Hildrum på sluk og Søren og Lasse: 5,8 kg og 14,3 kg fra Rodum på wobbler.

Vi tabte yderligere, efter en kort intens fight, en laks på et stykke over 10 kg og det samme gjorde Sten og Jørgen. Vi blev virkelig tilsmilet og er der noget at sige til vi nærmest gik i selvsving efter denne dag?

Nu kan man jo nemt forledes til at tro, vi er rene madfiskere med denne præsentation, men sådan hænger det absolut ikke sammen. Bag hver enkelt fangst, er der en lykkelig fanger, som er taknemlig over Namsens gavmildhed og som respekterer sit bytte!. Den slags fiskeri hører da også, i nyere tid, absolut til sjældenhederne, som vi også kunne fornemme, da flere forbipasserende bilister var ved at køre af vejen, ved synet af galgen!.

Vi krogede vores 14 kg's ved skrænten, lige ud for øen på Rodum og den blev landet 5 kvarter senere på Ranum!. En ret dramatisk fight, hvor båden måske blev redningen, da laksen efter flere mindre udløb og en længere stillingskrig bare stak af. Og den stak virkelig af!. Vi dummede os gevaldigt, ved at gå i land på den stejle skrænt, hvor strømmen også var temmelig stærk. Men vi havde ikke lige forestillet os, det var så voldsom en laks vi havde fået fat i. Så lærte vi det!.

Mens jeg løb, i fuldt firspring hen ad skrænten, sang knarren lystigt. Jeg ved faktisk ikke hvordan det lod sig gøre, men fremad kom jeg, over stok og sten!. Laksen gik rundt om "hjørnet", men jeg var heldigvis kommet langt nok ned, til at undgå linen gik i krattet og stenene!. Laksen stoppede så, langt nede af elven og jeg kunne hente line ind. Troede jeg!. Søren havde, i mellemtiden, heldigvis hentet båden og jeg kom hurtigt om bord, da laksen igen stak nedover!.

Søren kom til at svede!. Han roede som en vild, men på grund af kraftig blæst, føltes det som om båden ikke flyttede sig ud af stedet. Jeg kunne høre en spirende panik fra Søren, indtil det øjeblik hvor han opdagede, at vi faktisk var kommet godt nedstrøms laksen!. Vi gik i land igen og det samme gentog sig stort set, blot stoppede laksen denne gang, lige før vi skulle til at gå i båden endnu engang!. Kræfterne blev herefter langsomt pumpet ud af den og Søren kunne gøre sig klar til at nette den. Det var helt umuligt at se fisken på grund af bølgerne og belysningen!. Først da den lagde sig på siden, ret neden for ham, kunne han forsøge at nette den. Det lykkedes dog første gang og så blev der blev jublet på Ranums skrænt, over synet af den smukke laks. Jeg var helt tør i munden og havde besvær med at sige noget et stykke tid efter!.

Den officielle vægt blev 14,3 kg og vores største laks hidtil. Det var en Namsenlaks, og ikke en Bjøralaks, som vi først mente det kunne være. Den var nemlig ret fed og der var stor opgang af Bjøralaks. Men Ib's laks på samme størrelse, var derimod en Bjøralaks. Ca. halvdelen af de storlaks, som noteredes på Laksebørsen i juni, blev landet på vald i Bjøra!. Snitvægten i Bjøra, lå i juni på 10,5 kg!.

Jørgen blev et par dage senere hyret til at ro på Øvre Melhus. Et af de vanskeligste vald at ro. Der er stærk strøm og store sten, så det er ikke helt ufarligt. Han klarede det dog, som om han aldrig havde lavet andet og roede 12 timer. På den måde kom i snak med Bo Olsson at kende, en af roerne på Namsen. Han fortalte, at der altid står nogle "tullinger", som han kaldte dem, i renden på Nedre Melhus. Efter den dag blev Sten og Jørgen, af en eller anden grund, kaldt for tullingerne. Vi fangede dog ingen tullinger, da vi siden fiskede Melhus!.

Rodum gav om formiddagen d. 25/6 en 3,7 kg's til "tullingerne", som havde en god oplevelse der. De så mange springende fisk og det var med gode forventninger, da Søren og jeg overtog fiskeriet fra kl. 12. Laksefiskeri i en nøddeskal!. Vi havde ikke så meget som et hug, i perioden fra kl. 12 til 23 om aftenen!.

Dagen efter på Vold fik vi dog laks igen. Det blev turens hurtigst krogede fisk fra båd!. Vi havde netop placeret den første stang i holderen, da en laks huggede!. Og vi var sekunder før, sejlet lige henover den med fuld skrue på motoren!. Som om det ikke var nok, tog den efter krogningen et udløb, så Søren måtte spæne efter den, ned af skrænten på Vold. Han blev nemlig sat i land med det samme, efter lidt panik i båden, da vi jo lå helt inde ved kanten. Fisken blev ved med at trække line af og det endte med, at vi måtte i båden igen. Vi besluttede så, at lande den ovre på øen. Der var lidt tovtrækkeri i båden og vi kunne se, at den efterhånden havde brugt de fleste af sine kræfter. Da vi først kom i land, kunne jeg også ret hurtigt nette den. Det var en prægtig 8,5 kg's laks med et par gamle lus på.

Namsen havde som nævnt lav vandføring allerede da vi kom. Den ringe mængde sne i fjeldene, der normalt på denne tid leverer smeltevand til Namsen, gav sig også udslag i, at Namsen ikke blev grøn, som den plejer at blive, når vi er der. Den forblev the-farvet, da den kun fik tilført regnvand. Det var alligevel ret klart.

Turen uge 34

I uge 34 var Søren, Jørgen og jeg inviteret til Namsen. Vi er, som så mange andre, bundet af arbejde og familie og det var ikke helt problemfrit at komme afsted, men det lykkedes at få alt på plads. Vi skulle fiske på Vold hos Werner og på denne måde afslutte sæsonen. Der var kun fiskevand hveranden dag og vi havde derfor booket ekstra vand hos Åge på Grande Gård, hvor vi jo plejer at fiske. Desuden havde vi en dags fiskeri på Flasnes i Bjøra, som vi havde bestilt på Skogmo Gjestgiveri.

Vi ankom til Sonias hus på Vold lørdag aften og vi havde allerede ved Grong bemærket, at der ikke var meget vand i Namsen. Det ændrede sig dog hurtigt, da det stort set regnede mandag, tirsdag og onsdag. Torsdag var der højt solskin og fredag var en rigtig dejlig lummer, overskyet dag. Vi kom først igang med fiske mandag, vel nok mest fordi gensynet var så glædeligt, at vi måtte bruge en dag på at køre rundt og kigge på valdene.

Vi skulle fiske i Bjøra på Flasnes valdet om mandagen. Det var et meget fint vald, hvor der var en hytte til rådighed med køjer og brændeovn. En veranda højt oppe og ca. 5 meter fra elven, forsynede os med en udsigt over nogle stryg og gjorde det helt perfekt. Naturen var fantastisk og vi var naboer til en bævers arbejdsplads. Det regnede det meste af dagen, men der var ikke vand nok til at fiskeriet kunne blive det helt store.

Alligevel var det en oplevelse at prøve fiskeriet der, og vi så en del store fisk springe i nogle af hølerne. Der blev i regnen råhygget i hytten med stegte pølser, vilde hindbær og cognac.

Tirsdag valgte vi at fiske på Rodum og at det var en god beslutning viste sig senere. Søren fiskede valdet igennem i løbet af et par timer uden resultater og vi sejlede op igen for at fiske det igennem en gang til. Vi lagde ud lige ovenfor øen og jeg nåede kun at fiske i 10 minutter, da det huggede på den inderste stang. Et ikke særligt kraftigt hug og jeg roede straks til land på øen, for at Søren kunne fighte fisken der. Vi mente, at det var en mindre fisk, da den opførte sig forholdsvis stille og roligt og fulgte med båden til land.

Søren begyndte at ane uråd, da fisken meget roligt, men bestemt nægtede at nærme sig det lave vand. Helt bekræftet blev han kort efter, da laksen tog et imponerende kraftfuldt udløb ned langs øen i det dybe vand. Søren måtte løbe efter den og stod tilsidst i sine skridtstøvler for enden af øen i vand til knæene og kunne ikke følge den længere. Fisken var stoppet ca. 150 m fra ham. Da han stadig kunne mærke, at det var fisken der bestemte, ville han have, at jeg hentede båden, som lå på toppen af øen. God idé, da den kort efter begyndte at gå videre nedstrøms!. Jeg spænede afsted og og faldt så lang jeg var, da jeg gled i den fedtede jord. Jeg kunne høre Søren råbe, da jeg lettere fortumlet kom på benene igen. Det var med nød og næppe jeg nåede tilbage med båden, før hans hjul blev tømt.

Der lå imidlertid en anden båd og fiskede længere nede og laksen var næsten nået ned under deres båd. Selvom vi havde råbt dem an mange gange, reagerede de ikke. Først da Søren slog over i engelsk, skete der noget og de tog deres grejer ind og trak til siden. Det havde vi ikke lige tænkt på og det viste sig senere, at det var et par utroligt venlige tyskere. Da jeg kom ned på siden af laksen, vendte den og gik opstrøms et kort stykke og styrede derefter mod den anden bred. Vi var på det tidspunkt kommet ned over grænsen til Ranum. Søren fik dog vendt laksen og den fulgte nu pænt med båden.

Vi blev enige om, at gå i land på Ranum. Vi stod nu, hvor vi også stod i juni, med en stor laks, som vi ikke havde set endnu. Søren pumpede den ind mod land, og jeg tabte næsten vejret, da jeg så den første gang!. Nettet var glemt og håndlanding for risikabelt på skrænten, så jeg måtte bruge gaffen, der lå i båden. Vi vurderede den til at være mellem 15 og 20 kg og det tog da også et stykke tid endnu med nogle heftige udløb, før den var klar til at blive landet. Jeg fik den gaffet i halestykket første gang den gled forbi mig. Vel på grund af adrenalin, registrede jeg overhovedet ikke vægten af fisken og den fløj nærmest ud af vandet i en lang let bevægelse.

Søren stod med en farvet hanlaks af imponerende størrelse. Den blev vejet til 16,5 kg på Laksebørsen ved G-sport i Overhalla. Alle, der så den, var enige om at den ville have været omkring 19-20 kg, hvis vi havde fået den da den ankom. Den var meget høj og bred og blev målt til at være 110 cm lang og 68 cm om livet, hvilket i sig selv er imponerende til 16,5 kg og den var derfor på ingen måde tynd. Det var svært at forestile sig, at den kunne have været tykkere!. Normalt er en 20 kg's Bjøralaks i god stand 115 cm.

(I dag betragter vi den som en dambrugslaks - det må det være med den hale! (red. 27/8-08))

Således henrykte over vores fangst, tog vi meget let på fiskeriet de følgende dage. Vi fiskede på Grande/Hildrum og Grande/Ranum. Det var spændende fiskeri, hvor en god fisk vendte efter fluen på Ranum. Senere på Hildrum fangede vi to mindre laks og en del grilse. Vi valgte at genudsætte fiskene og det var en livgivende oplevelse. Vi fik følelsen af, at vi gav noget tilbage af det vi havde taget. Bare rolig, vi er ikke blevet helt hellige, men vi har jo rigeligt med laks i fryseren!.

Et af højdepunkterne på turen var ubetinget, da Dennis om fredagen trakterede os med grillstegt laks, som han og Jørgen netop havde fanget på Ranum. Den blev tilberedt på elvebreden ved gapahuken på Ranum og nydt med springende laks i baggrunden. Vores medfiskere fiskede godt og fik godt med laks og grilse. Dennis og Jørgen fik turens næststørste på Ranum, en 6,5 kg's laks.

Nyt fra:

Namsen.dk

-gruppe

Laksefiske i NVD


NVGF


Copyright - namsen.dk