|
Turen uge 24 og 25 (12-26 juni)
1999 var udråbt til storlakseår i Namsen
allerede før vi afsluttede 1998 turen!. Derfor var ingen i tvivl om hvad
de fleste, inderst inde, ønskede sig af 1999 turen. Men bare det, at se
om det nu kom til at holde stik, var spændende nok at tænke på!. Turen
startede med det sædvanlige høje humør og store forventninger (som vi
heldigvis kan klare ikke at få opfyldt, da vi har vænnet os til
ikke at regne med noget!). Efter en stille problemfri optur er det, som
om fanden tager ved een, når der står Grong på vejskiltet for første gang.
Så kan det ikke gå hurtigt nok med at komme til Overhalla og at se Namsen!.
Vi kørte først på aftenen den 11/6 ind for
at hilse på fiskerne, der fiskede på Vold og for at få lidt at vide om
hvad der rørte sig. Det havde været stille de sidste dage og vandet var
lavt, som når vi plejer at tage hjem. Jesper og Nicki havde taget en laks
på 9 kg og de skulle ud at fiske for sidste gang, inden hjemturen dagen
efter. Vi takkede af og kørte over for at spise på Skogmo, hos Håkon.
Da vi en times tid senere, næsten var færdige med middagen, kom Jan fra
Vold og fortalte pustende, at Jesper og Nicki havde landet en 19,8 kg's
laks!!. Han blev truet med alverdens ulykker, da vi faktisk troede han
lavede gas med os, som han af og til gør!. Det gjorde han imidlertid
ikke denne gang!. Jesper, Nicki og Jan ses med 19,8 kg's kæmpen herunder.
Det er sandsynligt, at det bliver årets største laks i Namsen vassdraget!.
Det er jo lige sådan noget der skal til for
at skærpe laksefeberen yderligere, og efter at vi havde hilst på værten
på Grande og var blevet indlogeret på villa "Ro", blev der da også gået
til makronerne på Ranum og Musicboxen. Vi blev dog noget chokerede over
den lave vandstand. Det var som at ro på Bygholm sø og det blev knapt
til en vable efter første tur!.
Flere gange har vi oplevet, at det har været
umuligt at fiske, på grund af storflom ved ankomsten. Vandet står
op over markerne og man skal vade ud til bådene. Under sådanne
forhold, skal der hænges i med årerne, når det er muligt
at fiske igen.
 |
Trods
stor ihærdighed skulle vi hen til den 13/6 før den første fisk kom
på land. Søren og jeg landede om morgenen en 6,3 kg's laks
på Rodum. Den tog en sluk. Senere på dagen fik Frederik laks på 5,4
kg og 5,5 kg på mark, i Musicboxen. Sten og Jørgen kom hjem med en
9,0 kg's laks fra Rodum, også taget på en sluk. Fint resultat
af dagens fiskeri. |
Efter en mini-flom, den 14/6 faldt vandet
til den 15/6 og det blev turens bedste fiskedag. Det gav efter blot 3
timers fiskeri, friske laks til Finn: 8,7 kg fra Rodum på mark, Ib ("Selv
en blind høne kan finde korn") Møller: 14,3 kg (Bjøra) fra Hildrum på
wobbler, Steen og Jørgen: 10,0 kg (Bjøra) fra Hildrum på sluk og Søren
og Lasse: 5,8 kg og 14,3 kg fra Rodum på wobbler.
Vi tabte yderligere, efter en kort intens
fight, en laks på et stykke over 10 kg og det samme gjorde Sten og Jørgen.
Vi blev virkelig tilsmilet og er der noget at sige til vi nærmest gik
i selvsving efter denne dag?
|
|
Nu
kan man jo nemt forledes til at tro, vi er rene madfiskere med denne
præsentation, men sådan hænger det absolut ikke sammen. Bag hver enkelt
fangst, er der en lykkelig fanger, som er taknemlig over Namsens gavmildhed
og som respekterer sit bytte!. Den slags fiskeri hører da også, i
nyere tid, absolut til sjældenhederne, som vi også kunne fornemme,
da flere forbipasserende bilister var ved at køre af vejen,
ved synet af galgen!. |
Vi krogede vores 14 kg's ved skrænten,
lige ud for øen på Rodum og den blev landet 5 kvarter senere på Ranum!.
En ret dramatisk fight, hvor båden måske blev redningen, da laksen efter
flere mindre udløb og en længere stillingskrig bare stak af. Og den stak
virkelig af!. Vi dummede os gevaldigt, ved at gå i land på
den stejle skrænt, hvor strømmen også var temmelig
stærk. Men vi havde ikke lige forestillet os, det var så voldsom
en laks vi havde fået fat i. Så lærte vi det!.
| Mens
jeg løb, i fuldt firspring hen ad skrænten, sang knarren lystigt.
Jeg ved faktisk ikke hvordan det lod sig gøre, men fremad kom
jeg, over stok og sten!. Laksen gik rundt om "hjørnet",
men jeg var heldigvis kommet langt nok ned, til at undgå linen
gik i krattet og stenene!. Laksen stoppede så, langt nede af
elven og jeg kunne hente line ind. Troede jeg!. Søren havde, i mellemtiden,
heldigvis hentet båden og jeg kom hurtigt om bord, da laksen igen
stak nedover!. |
|
Søren kom til at svede!. Han roede
som en vild, men på grund af kraftig blæst, føltes det som om båden ikke
flyttede sig ud af stedet. Jeg kunne høre en spirende panik fra Søren,
indtil det øjeblik hvor han opdagede, at vi faktisk var kommet godt nedstrøms
laksen!. Vi gik i land igen og det samme gentog sig stort set, blot stoppede
laksen denne gang, lige før vi skulle til at gå i båden endnu engang!.
Kræfterne blev herefter langsomt pumpet ud af den og Søren kunne gøre
sig klar til at nette den. Det var helt umuligt at se fisken på grund
af bølgerne og belysningen!. Først da den lagde sig på siden, ret neden
for ham, kunne han forsøge at nette den. Det lykkedes dog første gang
og så blev der blev jublet på Ranums skrænt, over synet af den smukke
laks. Jeg var helt tør i munden og havde besvær med at sige noget
et stykke tid efter!.
 |
Den
officielle vægt blev 14,3 kg og vores største laks hidtil.
Det var en Namsenlaks, og ikke en Bjøralaks, som vi først mente det
kunne være. Den var nemlig ret fed og der var stor opgang af
Bjøralaks. Men Ib's laks på samme størrelse, var derimod
en Bjøralaks. Ca. halvdelen af de storlaks, som noteredes på
Laksebørsen i juni, blev landet på vald i Bjøra!. Snitvægten
i Bjøra, lå i juni på 10,5 kg!. |
Jørgen blev et par dage senere hyret
til at ro på Øvre Melhus. Et af de vanskeligste vald at ro. Der er stærk
strøm og store sten, så det er ikke helt ufarligt. Han klarede det dog,
som om han aldrig havde lavet andet og roede 12 timer. På den måde kom
i snak med Bo Olsson at kende, en af roerne på Namsen. Han fortalte, at
der altid står nogle "tullinger", som han kaldte dem, i renden på Nedre
Melhus. Efter den dag blev Sten og Jørgen, af en eller anden grund,
kaldt for tullingerne. Vi fangede dog ingen tullinger, da vi siden fiskede
Melhus!.
Rodum gav om formiddagen d. 25/6 en
3,7 kg's til "tullingerne", som havde en god oplevelse der.
De så mange springende fisk og det var med gode forventninger, da Søren
og jeg overtog fiskeriet fra kl. 12. Laksefiskeri i en nøddeskal!. Vi
havde ikke så meget som et hug, i perioden fra kl. 12 til 23 om aftenen!.
Dagen efter på Vold fik vi dog laks
igen. Det blev turens hurtigst krogede fisk fra båd!. Vi havde netop placeret
den første stang i holderen, da en laks huggede!. Og vi var sekunder
før, sejlet lige henover den med fuld skrue på motoren!. Som om det ikke
var nok, tog den efter krogningen et udløb, så Søren måtte spæne efter
den, ned af skrænten på Vold. Han blev nemlig sat i land med det samme,
efter lidt panik i båden, da vi jo lå helt inde ved kanten. Fisken blev
ved med at trække line af og det endte med, at vi måtte i båden igen.
Vi besluttede så, at lande den ovre på øen. Der var lidt tovtrækkeri i
båden og vi kunne se, at den efterhånden havde brugt de fleste af sine
kræfter. Da vi først kom i land, kunne jeg også ret hurtigt nette den.
Det var en prægtig 8,5 kg's laks med et par gamle lus på.
Namsen havde som nævnt lav vandføring
allerede da vi kom. Den ringe mængde sne i fjeldene, der normalt på denne
tid leverer smeltevand til Namsen, gav sig også udslag i, at Namsen ikke
blev grøn, som den plejer at blive, når vi er der. Den forblev the-farvet,
da den kun fik tilført regnvand. Det var alligevel ret klart.
Turen uge 34
I uge 34 var Søren, Jørgen
og jeg inviteret til Namsen. Vi er, som så mange andre, bundet af
arbejde og familie og det var ikke helt problemfrit at komme afsted, men
det lykkedes at få alt på plads. Vi skulle fiske på Vold hos Werner og
på denne måde afslutte sæsonen. Der var kun fiskevand hveranden dag og
vi havde derfor booket ekstra vand hos Åge på Grande Gård,
hvor vi jo plejer at fiske. Desuden havde vi en dags fiskeri på Flasnes
i Bjøra, som vi havde bestilt på Skogmo Gjestgiveri.
Vi ankom til Sonias hus på Vold lørdag
aften og vi havde allerede ved Grong bemærket, at der ikke var meget vand
i Namsen. Det ændrede sig dog hurtigt, da det stort set regnede mandag,
tirsdag og onsdag. Torsdag var der højt solskin og fredag var en rigtig
dejlig lummer, overskyet dag. Vi kom først igang med fiske mandag, vel
nok mest fordi gensynet var så glædeligt, at vi måtte bruge en dag på
at køre rundt og kigge på valdene.
| Vi
skulle fiske i Bjøra på Flasnes valdet om mandagen. Det var et meget
fint vald, hvor der var en hytte til rådighed med køjer og brændeovn.
En veranda højt oppe og ca. 5 meter fra elven, forsynede os med en
udsigt over nogle stryg og gjorde det helt perfekt. Naturen var fantastisk
og vi var naboer til en bævers arbejdsplads. Det regnede det meste
af dagen, men der var ikke vand nok til at fiskeriet kunne blive det
helt store. |
 |
Alligevel var det en oplevelse at
prøve fiskeriet der, og vi så en del store fisk springe i nogle
af hølerne. Der blev i regnen råhygget i hytten med stegte pølser, vilde
hindbær og cognac.
Tirsdag valgte vi at fiske på Rodum
og at det var en god beslutning viste sig senere. Søren fiskede valdet
igennem i løbet af et par timer uden resultater og vi sejlede op igen
for at fiske det igennem en gang til. Vi lagde ud lige ovenfor øen og
jeg nåede kun at fiske i 10 minutter, da det huggede på den inderste stang.
Et ikke særligt kraftigt hug og jeg roede straks til land på øen, for
at Søren kunne fighte fisken der. Vi mente, at det var en mindre fisk,
da den opførte sig forholdsvis stille og roligt og fulgte med båden til
land.
Søren begyndte at ane uråd, da fisken
meget roligt, men bestemt nægtede at nærme sig det lave vand. Helt bekræftet
blev han kort efter, da laksen tog et imponerende kraftfuldt udløb ned
langs øen i det dybe vand. Søren måtte løbe efter den og stod tilsidst
i sine skridtstøvler for enden af øen i vand til knæene og kunne ikke
følge den længere. Fisken var stoppet ca. 150 m fra ham. Da han stadig
kunne mærke, at det var fisken der bestemte, ville han have, at jeg hentede
båden, som lå på toppen af øen. God idé, da den kort efter begyndte at
gå videre nedstrøms!. Jeg spænede afsted og og faldt så
lang jeg var, da jeg gled i den fedtede jord. Jeg kunne høre Søren
råbe, da jeg lettere fortumlet kom på benene igen. Det var
med nød og næppe jeg nåede tilbage med båden, før hans hjul
blev tømt.
Der lå imidlertid en anden båd og
fiskede længere nede og laksen var næsten nået ned under deres båd. Selvom
vi havde råbt dem an mange gange, reagerede de ikke. Først da Søren slog
over i engelsk, skete der noget og de tog deres grejer ind og trak til
siden. Det havde vi ikke lige tænkt på og det viste sig senere, at det
var et par utroligt venlige tyskere. Da jeg kom ned på siden af laksen,
vendte den og gik opstrøms et kort stykke og styrede derefter mod den
anden bred. Vi var på det tidspunkt kommet ned over grænsen til Ranum.
Søren fik dog vendt laksen og den fulgte nu pænt med båden.
Vi blev enige om, at gå i land på
Ranum. Vi stod nu, hvor vi også stod i juni, med en stor laks, som vi
ikke havde set endnu. Søren pumpede den ind mod land, og jeg tabte næsten
vejret, da jeg så den første gang!. Nettet var glemt og håndlanding for
risikabelt på skrænten, så jeg måtte bruge gaffen, der lå i båden.
Vi vurderede den til at være mellem 15 og 20 kg og det tog da også et
stykke tid endnu med nogle heftige udløb, før den var klar til at blive
landet. Jeg fik den gaffet i halestykket første gang den gled forbi mig.
Vel på grund af adrenalin, registrede jeg overhovedet ikke vægten
af fisken og den fløj nærmest ud af vandet i en lang let bevægelse.
| Søren
stod med en farvet hanlaks af imponerende størrelse. Den blev vejet
til 16,5 kg på Laksebørsen ved G-sport i Overhalla. Alle, der så den,
var enige om at den ville have været omkring 19-20 kg, hvis vi havde
fået den da den ankom. Den var meget høj og bred og blev målt til
at være 110 cm lang og 68 cm om livet, hvilket i sig selv er imponerende
til 16,5 kg og den var derfor på ingen måde tynd. Det var svært
at forestile sig, at den kunne have været tykkere!. Normalt
er en 20 kg's Bjøralaks i god stand 115 cm.
(I dag betragter vi den som en dambrugslaks - det må det være med den hale! (red. 27/8-08)) |
 |
Således henrykte over vores fangst,
tog vi meget let på fiskeriet de følgende dage. Vi fiskede på Grande/Hildrum
og Grande/Ranum. Det var spændende fiskeri, hvor en god fisk vendte
efter fluen på Ranum. Senere på Hildrum fangede vi to mindre
laks og en del grilse. Vi valgte at genudsætte fiskene og det var en livgivende
oplevelse. Vi fik følelsen af, at vi gav noget tilbage af det vi havde
taget. Bare rolig, vi er ikke blevet helt hellige, men vi har jo rigeligt med
laks i fryseren!.
 |
Et
af højdepunkterne på turen var ubetinget, da Dennis om fredagen trakterede
os med grillstegt laks, som han og Jørgen netop havde fanget på Ranum.
Den blev tilberedt på elvebreden ved gapahuken på Ranum og nydt med
springende laks i baggrunden. Vores medfiskere fiskede godt og fik
godt med laks og grilse. Dennis og Jørgen fik turens næststørste på
Ranum, en 6,5 kg's laks. |
|
-gruppe