Website design, Bannerdesign

Menu
 
Fangstdata

Statistik

Søgning 1999-2016
Søgning - SÆSON
TOP 30 1997-2015
Årets STØRSTE


Afstøbninger, Guiding og wobblere

Laksen

Et lakseliv starter ved gydningen, engang i perioden oktober-januar, og i Namsen begynder gydningen omkring slutningen af oktober. Hunlaksen lægger sine æg i de gruber i grusbunden hun har udgravet og som straks efter hannens befrugtning, tildækkes igen. Her ligger lakseæggene godt gemt og beskyttet vinteren over. Det følgene forår i april-juni, klækkes æggene og de bittesmå lakseunger (blommesækyngel), lever videre i gruset. Når næringen fra blommesækken er opbrugt, 2 til 8 uger senere, kommer de op fra gruset og begynder livet i de frie vandmasser. Sædvanligvis sker det enten lige før eller lige efter vårflommen. Afviger vandføring og temperatur meget fra det normale, f. eks. ved stor, tidlig eller sen flom, kan yngel dødeligheden være høj og i værste fald kan hele årgange gå til grunde.

De fritlevende unger etablerer hver et leveområde (revir), som forsvareres overfor andre lakse- eller ørredunger. Efterhånden som de vokser til, øges behovet for plads, og lakseungene fordeler sig ud over alle egnede områder i elven, både opstrøms og nedstrøms gydepladsen. De mange stensætninger ved Namsen og Bjøra, er f. eks. fortræffelige gemmesteder og her kan man betragte de små lakseunger tage føde til sig og jage indtrængere væk.

I løbet af de 2-6 år ungerne opholder sig i ferskvand, i Namsen normalt 2-3 år (skælprøver fra enkelte laks, har vist smoltificering efter bare 2 år), gennemgår de en proces, der skal tilpasse dem til livet i saltvand. Denne proces kaldes smoltificering (Opholdet i ferskvand, er kortere i sydlige elve, da vækstforholdene er bedre end i nordlige, hvor sommeren er kortere og vinteren længere).

Når smoltificeringen er til ende, har lakseungerne nået en størrelse på 10-20 cm og er klar til at gå til havs. De kaldes så for smolt og samler sig i stimer, for at påbegynde udvandringen til havet. De er nu fuldt tilpassede til at klare livet i saltvand og det er også i slutningen af denne proces, de får sølvblanke skæl. Smoltudvandringen foregår på et gunstigt tidspunkt fra maj til juli, bl. a. afhængig af temperaturen og helst om natten under høj vandføring, for at mindske faren for at blive ædt. Dødeligheden under smoltutvandringen kan dog være meget høj. Op i mod 30 til 50% af de udvandrende laksesmolt kan dø.

Når smolten først er kommet til havs, har det været antaget, at dødeligheden har været relativ lav. Ny viden har dog afsløret, at forhold i havet kan have stor betydning for vækst og overlevelse fra smolt til gydefisk, og at øget dødelighed i havet kan have bidraget til nedgangen i laksebestandene de senere år. Beregnet kommer imellem 2 og 10% af smolten, som gik ud fra elven, tilbage som moden fisk for at gyde.

Hvor smolten skal forbi områder med lakseopdræt vil tilstedeværelsen af store mængder lakselus øge dødeligheden, da bare 15-20 lus kan være nok til at det er dødeligt for smolten!. Sådanne steder vil opdrætsanlæggene medføre nedgang i den vilde bestand og i værste tilfælde udrydde hele årgange af smolt. I Sognefjorden havde smoltene i 2001 i gennemsnit 81 lus pr. fisk og andre steder har der været op til 200 i gennemsnit! (I Nord-Trøndelag, har der siden 1991 været gennemført 3 aflusninger af laksene i opdrætsanlæggene pr. år, hvilket har medført at udvandrende smolt fra Namsen, næsten er fri for lus).

Koncentrationen af lakselus er meget stor i områder med opdrætsanlæg, da laksene er stationære året rundt og på den måde sikrer en unaturligt høj bestand af lakselus (Opdræt af laks, er en industri, der forurener på linie med hønse- og svinebesætninger!). En løsning på dette problem, der samtidig hindrer rømninger, vil være at flytte burene på land!.

Postsmolten (kaldes smolt, der er nået ud i saltvand) vandrer relativt hurtigt med strømmen fra elvemundingen ud i fjordene. Med kyststrømmene føres de videre ud i Norskehavet og Barentshavet. I områderne fra Færøerne, vestover mod Grønland, nordover mod Bjørneøen og østover mod kysten af Ønst-Finnmark lever laksen i et til tre år. Laksens vandringer i havet er ikke så godt kendt, men mærkningsforsøg viser at laksen vandrer over store områder, og at laks fra flere lande samles i Norskehavet. Forsøg viser også, at der er forskelle med hensyn til hvordan havområderne bruges og til hvilke tider.

Om vinteren er laksen sandsynligvis længere sydpå i Norskehavet end om sommeren. Det er også kendt, at laksen i perioder kan fanges meget nær Finnmarkskysten og i Vest-Grønland tages laks i garn, der forankres til klipperne på stranden.

I 1980-erne var laksen hårdt fisket med drivgarn i havet og det er estimeret at over 90% af enkelte elves laksestammer blev opfisket. Der fiskedes på blandede bestande og de svageste bestande, blev derfor hårdest ramt. Det resulterede i for få gydefisk i disse elve og det kan vel være at dette fiskeri, har knækket flere laksestammer. I det perspektiv, kan selv få lystfiskerfangede hunlaks have været tungen på vægtskålen.
Drivgarnene kunne være op til 2 km lange og deres uhyggelige effektivitet, kan illustreres med dette eksempel: De to største enkeltfangster (garnet sat og røgtet 1 gang!) med drivgarn, udgjorde tilsammen 13.045 kg og til sammenligning udgjorde den samlede fangst i Namsen samme år, blot 15.100 kg!. Der var samtidig også et stort svind ved brug af drivgarn, da mange store fisk døde i garnene og faldt af (maskestørrelsen).

Havopholdets vigtigste funktion er næring og hvor der er megen føde, vokser laksen hurtigt. Laks har mange forskellige byttedyr på menuen, bl. a. andet fisk som sild og lodde, samt blæksprutter og forskellige krebsdyr. De æder hvad de kommer over og er ikke afhængige af speciel føde. Efter to somre og een vinter til havs, har en laks normalt opnået en vægt på 1-3 kg, efter to vintre en vægt på 4-7 kg, mens vægten er 8-15 kg efter tre vintre til havs.

Sturdy´s gamle lakseskala giver et fingerpeg om proportionerne (konditionen) af en laks ved forskellige størrelser. Der findes selvfølgelig eksempler på laks i bedre og dårligere kondition end disse. Bl. a. laks fra Namsen på 110 cm og 16,5 kg og Bjøralaks på 115 cm og 20 kg. Fra Mørrum kendes til laks på 100 cm, der vejede 16 kg! (Tabellen er omregnet fra engelske mål og da den blev lavet, snakkede man vist ikke om laks, når de var under 30 tommer!).

76cm
5,2kg
109cm
15,5kg
79cm
5,2kg
112cm
16,6kg
81cm
6,4kg
114cm
17,7kg
84cm
7,0kg
117cm
18,9kg
86cm
7,6kg
119cm
20,2kg
89cm
8,3kg
122cm
21,5kg
91cm
9,1kg
124cm
22,9kg
94cm
9,8kg
127cm
24,3kg
97cm
10,7kg
130cm
25,8kg
99cm
11,5kg
132cm
27,3kg
102cm
12,4kg
135cm
28,9kg
104cm
13,4kg
137cm
30,6kg
107cm
14,4kg
140cm
32,4kg

Man kan fundere over, om ikke de store fabrikstrawlere, der støvsuger felterne for "skidtfisk" (lakseføde!) og rejer, kan være medvirkende til nedgangen af laksebestandene. Rejefiskeriet (foto) er ikke så godt, som det har været og det var f. eks almindeligt på trawlerne, at dumpe flere tons rejer hvis de var for små til at indbringe en ordentlig kilopris!. (Har oplevet det som besætningsmedlem).

"Skidtfiskene" bruges bl. a. til at lave fiskefoder til opdrætslaks og med de enorme mængder der konsumeres, er det vel rimeligt at spørge om disse oversete småfisk ikke er ved at være for hårdt fiskede?. Der er muligvis ikke føde nok længere i havet til alle elves laksestammer!. Så skal man jo også lige huske de mange hundrede tons undslupne opdrætslaks, der også skal spise.

Allerede efter een vækstsæson i havet, bliver nogle af laksene kønsmodne og vender tilbage til fødeelven for at deltage i gydningen. Det er smålaks og hovedsageligt hanner (De små hanner kan med succes, snige sig til en gydning med en langt større hun, imens de store hanner må slås om hende). Andre bliver først gydemodne efter 2, 3 eller 4 og i sjældne tilfælde 5 vækstsæsoner i havet (En laks kan blive omkring 8 år gammel).
Tilbagevandringen synes, for norske laks, at være delt i en vandring ind til kysten og en vandring i kyststrømmen sydover eller nordover tilbage til fjordsystemet laksen kom fra. I fjordene vandrer laksen nær overfladen og land.

Laks går som regel altid op i elven ved højvande. Vandstanden i elven, styrer om laksene går op i store stimer eller i mindre grupper. Er der høj vandstand, går laksene som regel i store stimer. Det høje og ofte grumsede vand giver laksene god beskyttelse og de går desuden tæt på land og anvender strømkanter, hvor de kan svømme med mindst energiforbrug. Når vandstanden er lavere, går der også laks op, men da mere forsigtigt og i mindre grupper. Laksen går så fortrinsvist i midten af elven og på de dybe partier, hvor den føler sig mere sikker. Usikkerheden ved lav vandstand, førsøger laksen også at undgå, ved at svømme hurtigere.

Et eksempel er sæsonen 2002, hvor fiskeriet på de nedre dele af Namsen aftog meget hurtigt, da vandstanden faldt og vandet blev varmt. Til gengæld sås ofte masser af laks, der vandrede hurtigt opover.

Det er de nyopstegne laks, der er laksefiskernes mest eftertragtede bytte. Kødet er i allerbedste kvalitet og det sikreste kendetegn på en nyopstegen laks, er lakselus. Lakselus er en lille parasit, den bringer med sig fra havet og fjordene. Lakselus sidder oftest henover ryggen og omkring gatfinnen og her kan de, i ferskvand, sidde på laksen i 1 til 5 døgn, afhængig af vandtemperaturen. Laksen har levet side om side med lakselusen i tusinder af år, men først efter at opdrætsindustrien er kommet til, er den blevet en alvorlig trussel for laksen.

Før laksen kan gå op i sin hjemelv, må den dog først igennem garnfiskernes labyrinter i fjordene. Efter drivgarnsfiskeriet endelig blev stoppet fra og med 1989, fisker man nu med kilenoter efter laksen. Kilenoterne er faststående redskaber, der sættes langs trækruterne. Kilenotfiskeriet, er nu begrænset en hel del (fra ca 1000 kilenoter til 200 idag) og må i stangfiskesæsonen kun bedrives fra kl. 18 mandag til kl. 18 fredag.

Historier om, at garnfiskere ind imellem kan tjene 20-30 tusinde kroner på en måneds fiskeri, gør det jo svært tiltrækkende for mange fritidsfiskere, at forsøge sig med f. eks makrelgarn og lignende, selvom der er omsætningsforbud!. Der er ingen tvivl om, at garnfiskeriet igennem de mange år det har været praktiseret i fjordene og på havet, har medvirket til yderligere svækkelse af i forvejen svage laksestammer, specielt i de lange smalle fjorde.

I tiden frem til gydningen, skifter laksen udseende igen. Fra at være sølvblanke under jagten på føde i havet og under opgangen i ferskvand, udvikler de kønsmodne laks i ferskvand, en gylden krops-farve med sorte og røde pletter, samt en noget mørkere ryg. Desuden bliver huden meget tyk, for bedre at kunne tåle strabadserne i forbindelse med gydningen.
Hannerne udvikler desuden en kraftig krog på underkæben, og kraftige tænder på kæberne. Tænderne bruger han til at forsvare et gydeområde, hvor han kun tillader hunner at komme ind.

Måske har laksen på billedet herunder, været 4 vækstsæsoner i havet (20-30 kg) og derefter gennemført en gydning. Efter endnu en havtur, er den vendt tilbage for at gyde for 2. gang? (Udlegede laks kan hurtigt genvinde huldet, hvis de når tilbage til havet. Der findes eksempler på, at udleget laks på bare 30 dage har øget vægten med ikke mindre end 7 kg!). Det er selvfølgelig kun gætteri, men laksen kan man se ved selvsyn i Namsos og den er uhyggelig stor. En og anden englænder, kan nok have haft kontakt med sådan en kæmpe i sportfiskeriets barndom, og han har sikkert undret sig længe over, hvad der skete!.

Laksen er udstoppet og hænger hos L. Johansen i Namsos. Det skulle angiveligt være verdens største atlanterhavslaks. Den blev fundet død i november måned. Anslået vægt, 41 - 42 kg ved opgang, længde 144 cm, så vidt jeg husker!. Fototricket, kan måske give et indtryk af en så enorm laks.

Den hænger her sammen med en lille "sild" som Shakira, der skulle være 154 cm høj. Hun syner jo ikke af meget, med 144 cm storlaks ved siden af!.Den har måske nået at gyde, måske ikke, da den blev fundet i november og livet havde forladt den. Måske havde den kæmpet med en ligestor han på gydepladsen?.

Under selve gydningen skaber hunnen en fordybning i sten/grus bunden ved hjælp af slag med halefinnen, og idet hunnen gyder æggene befrugter hannen dem. Æggene synker ned i fordybningen, og hunnen graver nu et nyt hul opstrøms det første. Herved hvirvles bundmateriale, som et beskyttende lag over de først gydte æg. I den næste fordybning gyder hunnen igen æg, som hannen befrugter o.s.v..
Mængden af æg som gydes, er afhængig af hunnens størrelse. En tommelfingerregel siger, at der gydes ca. 1000 til 2000 æg pr. kilo kropsvægt, så store hunner, er meget værdifulde for laksestammen. Hunlaks bliver ikke så store som hannerne, men der er i Namsen taget en hunlaks på 27 kg.

Laks bruger meget energi på gydningen og dødeligheden kan variere mellem 40-90%. Ved 1. gydning har store laks større dødelighed end smålaks, mens hanner har større dødelighed end hunner. Nogen overlever imidlertid og vandrer til havs igen. Der er eksempler på at samme laks har gydet 4 gange.

Parringen og den efterfølgende gydning, er klimakset i laksens fantastiske livscyclus og ringen sluttes, hvor den begyndte. En ny generation står foran de farer laksen har levet med i tusinder af år, og de mange menneskeskabte farer, der siden er kommet til.

 

Læs iøvrigt også spændende sagn og fortællinger om laksen, af Johan Chr. Frøstrup, på Foreningen Norges døvblindes hjemmeside.




Kilder:

NOU - Til laks åt alle kan ingen gjera?
WWF Norge
Nytt fra Nordisk Fiskeriforskningsgruppe NAF
Overlevelse av laks i havet - kort sammendrag: Lars Petter Hansen, Norsk Institutt for Naturforskning,
Mortality of seaward migrating postsmolt of Atlantic salmon due to salmon lice infection in Norwegian salmon stocks
Jyllands-Posten 6/7-2000: Frankensteins laks
Laksefisket i Namdalen: Jon Smines

 

Revideret 01/08-2015


Nyt fra:

Namsen.dk

Norske Lakseelver

-gruppe

Laksefiske i NVD

Wobblergruppe


Norske Lakseelver

NVGF


Copyright - namsen.dk

Seneste opslag i Facebook-gruppen "Laksefiske i Namsen vassdraget":

Årets beste "julekort" åpenbarte seg i postkassa i dag 🙂 Og med makker Henriik som holder kontroll på dagene er det bare og glede seg 🙂 God jul Anne Ovidie, Pål og resten av familien på Grande Gaard ... See moreSee less

Kommenter på Facebook

Jan Waage, Jørn Fornes Berg and 23 others like this

ældre kommentarer

Kenneth HerlandÅ jeg trenger bare ny sylinder 🤗

3 weeks ago   ·  1
Avatar

Ann-kristin VieFantastisk fin julegave da😁

3 weeks ago   ·  1
Avatar

Steinar BorkholmDette blir knallgøy

3 weeks ago   ·  1
Avatar

Arnfinn KristiansenSånn kom det i posten til meg i dag også Geir Nyhus🤣🤣🤣🤣

3 weeks ago   ·  3
Avatar

Odd SamuelsenFlere som gleder seg Geir! August på oss!😊🐋

3 weeks ago   ·  2
Avatar

Pål OkkenhaugHehehaha.😁 Det var jo bare avtalen. Julekortet åpenbarer seg vel det også etterhvert.😁

3 weeks ago   ·  2

1 reply

Avatar

Tom NiemannFikk "omtrent" samme julekortet gitr👍🤣

3 weeks ago   ·  1

2 replies

Avatar

Stig WalbergNår det kommer brev fra Kristen, regnet bøtter ned og det uler rundt husveggen så skulle det vært 31 mai. Gammelt norsk jungelord.

3 weeks ago   ·  3
Avatar

Kommenter

Fant ikke igjen der vi drev og diskuterte de største laksene, men jeg nevnte at det var noen hull. Et av disse hullene var 1952, hvor største laks bare var i underkant av 20 kilo. Ser ut til at vi har løst denne gåten. Det ble tatt mange tyvekiloser i 1952 og den største ser ut til å være 23,5 kg på Ristad ved John Brøndbo. Mangler fortsatt større fisk enn 16 kg i 1969 (Harry Skinstad). Ser av avisene fra 1969 at det var den dårligste sesongen i manns minne ( i flere elver) og tørkesommer, så det ble kanskje ikke tatt større laks i 1969. www.ssb.no/a/histstat/nos/nos_a371.pdf ... See moreSee less

Knut Flatås, Sveinung Kvarme and 11 others like this

Kommenter

Denne flotte wobbleren designet av Jari Lilliainen har fått navnet ”regnværswobbleren.” Men det er ikke bare å gå inn i en sportsforretning å kjøpe denne. Kortto blir produsert i småskala og nesten eneste mulighet for å få denne i skrinet er å kjøpe den på auksjon. Og da må du virkelig åpne pengeboka for å sikre deg et eksemplar. I 2016 fikk jeg endelig tak i en modell K8, men fikk ikke prøvd den rett og slett på grunn av at jeg ikke fikk fisket i gråvær/regnvær. Men i år skjedde det. Vi hadde fisket noen timer uten resultat i fint vær. På ettermiddagen kom væromslaget med gråvær, lavt skydekke og regn. Tiden var inne for å prøve. Det tok ikke lang tid før det ble fast fisk, og kort tid etter den første var landet satt nr. 2. Og nr. 3 ble landet av to av mine fiskekamerater senere på ettermiddagen. Til sammen veide de tre laksene 23 kg. Tilfeldig? Ja hvem vet. Nå skal jeg innrømme at jeg ikke har prøvd denne i annet vær, og det er som kjent våte wobblere som fisker best, uansett vær.

Det tar som regel ikke lang tid før en god wobblerfarge blir kopiert av andre. Fargen er dermed tilgengelig fra andre produsenter, og de fisker kanskje like bra. Men veldig moro å ha ”originalen” i skrinet.
Se forøvrig blogginnlegget til ”Fiskekameratene” som er delt på denne siden 3.mai i år. Her er det masse tips om fargevalg.
... See moreSee less

Kommenter på Facebook

Torodd Rimstad, Thomas Olsen and 23 others like this

ældre kommentarer

Per HolmstadBeklager Jonar, men dette er en av de virkelig klassiske fargene. Alle finske produsenter lager sine varianter av den, her med litt røde prikker!

1 month ago

4 replies

Avatar

Kjell RavndalJari lager og denne med små variasjoner. Noen ganger med svake sølvstriper på gulldelen av flanken og noen ganger grønn rygg. Kinna har og hatt innslag av rød/lilla nærmest skjea.

1 month ago
Avatar

Per HolmstadLiker det. Lakker litt sånn etter humøret! :D

1 month ago   ·  1
Avatar

Jonar NynesVet du hvem som har originalen Per?

1 month ago
Avatar

Kjell RavndalMin variant over samme tema😀

1 month ago   ·  15

2 replies

Avatar

Per HolmstadHar et Joonas "värikärtta" fra 1993 der denne fargen er oppført uten røde prikker. Men har også en Joonas i denne fargen fra før Valoviehe firmaet ble opprettet, altså når Joonas på 70-80 tallet ble stemplet "KL" i leppa etter Klaus Lahtinen som er opphavet till Joonas.

1 month ago   ·  3
Avatar

Jonar NynesMen er det en god gråvær/regnvær farge, eller fungerer den uansett?

1 month ago
Avatar

Per HolmstadFønker - i sol og regn! :) Her er min variant (i matt topcoat-utgave) brukt i ginklar Målselv med sola raka veien ned i vannet. Fra i sommer - singelharling! ;)

1 month ago   ·  9
Avatar

Helge StorihleDette er regnværsfargen min fra Kortto, nesten helt lik og vanvittig effektiv 🙂 Gromme saker!!!

1 month ago   ·  5

1 reply

Avatar

Kommenter

Bra av Namsenvassdragets elveierlag. ... See moreSee less

Kommenter på Facebook

Jon Aas, Arnfinn Kristiansen and 17 others like this

Bjørn Morten Alstadwww.namdalsavisa.no/meninger/2017/11/02/Trafikklys-og-økt-produksjon-av-oppdrettslaks-15544456.ece?fb_comment_id=1726386230736430_1726838030691250&comment_id=1726838030691250#faccae19f75654

1 month ago
Avatar

Geir EideDen samme Sandberg har vel i en tidligere uttalelse sagt at han er villig til å ofre villaksen på oppdrettsnæringens alter. Bare snakk om penger inn i statskassen, kanskje på tide å se hva man bruker våre skattepenger til ? Mannen må jo være totalt ignorant for virkeligheten eller bare steike gal !

1 month ago   ·  5

1 reply

Avatar

Gunnar KvamInviter Sandberg til Namsen, og la ham føle spenningen med laksefiske :-)

1 month ago   ·  1
Avatar

Kommenter

Hva som skjer med bestanden av laksi Namsen fremover har fiskeriminister Per Sandberg det hele og fulle ansvar for, i tillegg til de som jobbet frem den nye PD-forskriften.
Forvent en voldsom oppbygging av oppdrettsanlegg rundt Namsenfjorden fremover om ingen protesterer.

www.regjeringen.no/no/aktuelt/regjeringen-skrur-pa-trafikklyset/id2577032/
... See moreSee less

Kommenter på Facebook

Arnfinn Kristiansen, Jon Aas and 7 others like this

ældre kommentarer

Torger HaugenHar tagget ordfører i Overhalla som også er med i lakserådet

1 month ago   ·  2

1 reply

Avatar

Torger HaugenJan Arild Landstad. Kontakt ordfører i Grong du

1 month ago   ·  2
Avatar

Bjørn Morten AlstadIkke rart at det har vært relativt lite lus i de to siste sesongan etter den pålagte nedslaktingen og deretter brakklegging pga for mye lus på Vikna. Å bestemme vekst ut fra slike kriterier e horribelt!

1 month ago   ·  1
Avatar

Stig Gram-knutsenMen i helvæte da,ka med oss som ligger rødt da......

1 month ago
Avatar

Bjørn Morten AlstadDet e dit Namsen ska styres. "De samfunnsøkonomiske konsekvenser er betydelig større enn de negative...." Fiskeriminister Per Sandberg, 30. oktober 2017. Det han sier e i klartekst: Namsen og andre lakseelver kan ofres på oppdrettsindustriens alter. At det e rødt betyr altså heller ikke reduksjon, dersom" de samfunnsøkonomiske konsekvenser er betydelig større enn de negative." Trafikklysordningen er altså bare et spill for galleriet.

1 month ago
Avatar

Mona Marie Haugland Løe🤢

1 month ago
Avatar

Kommenter

Det ble ingen skikkelig sommerelv i sesongen 2017. Og i stedet for de vanlige høstflommene er det nå sommerelv og sommertemperatur. Bildet er fra Krukårn i dag. ... See moreSee less

Kommenter på Facebook

Der kommer ikke nogen alternativ statistik på Namsen.dk i år. NVG har fået det lavet sådan, at der ikke længere er mulighed for at hente fangstdata for hele sæsonen.
Uvist af hvilken grund?.
... See moreSee less

Jonar NynesSynd :( Du har jo samlet mer data enn NVG.

3 months ago
Avatar

Kommenter

Åherrefredogbevare, nå er det bare 250 dager igjen :-) ... See moreSee less

Erlend Børve, Rolf Monsen and 23 others like this

Johan TørrisenBest å begynne pakkingen snart da.

3 months ago   ·  1
Avatar

Kommenter

Nån som har eiller veit av ledi vald 1juni 2018? Send mæ gjærn ein pm:) ... See moreSee less

Nu sæsonen er slut i Namsen er det bestemt på plads at sige tak for nogle gode oplevelser, der i år bød på mange fisk og et dejligt ophold på Sellæg stykket. Regn og sol, fantastisk fjeldfiske, varmrøget laks og ørred spist direkte på skjæret ved elvbredden. Vores ophold startede med første fisk i andet kast til Christian Dahl Skaaning - og to pæne på 4-5 kg mistet inden for den første time - så var vi i gang 😀. Turen toppede med en fin laks der voksede som tiden gik - og endte på godt 10 med konditionsfaktor 1,21. Fantastisk
Stor tak til Namsen Fishing Camp og ikke mindst Kjell Aspøl for at hjælpe os med en super ferie igen 👌👌
... See moreSee less

Alf Hildrum, Henriik Fiskern and 13 others like this

Kommenter

Da e sesongen over,avslutta me å slepp deinn fine karn her😊 ... See moreSee less

Kommenter på Facebook