Website design, Bannerdesign

Menu
 
Fangstdata

Statistik

Søgning 1999-2016
Søgning - SÆSON
TOP 30 1997-2021
Årets STØRSTE


Afstøbninger, Guiding og wobblere

Landfiskeri

Landfiskeri i Namsen, er for langt den største part, lig med ormefiskeri. Ormefiskeri er en krævende metode, men også meget spændende, når man først får det lært. Der fanges, hvor vi fisker, omtrent ligeså mange fisk fra land, som fra båd og nogle gange flere. At fiske med orm er effektivt hele sæsonen igennem, men ofte det mest effektive, når laksen har stået et stykke tid i elven.
laksefiskeri

"Jeg kan fortælle dig, at det er den største kunst at blive en god ormefisker, lige som det er at blive en dygtig fluekaster. Det samme siger mange af engelskmændene.

Det er ikke noget at ro med sluk eller flue, men med orm, det skal der noget til. Jeg har hørt nogle tale ringeagtende om ormefiskere. De tror laksen bider straks, når ormen kastes ud, men de skal bare prøve det, så opdager de noget andet."

(Citat: Svein Moum i B. Lind Jacobsens bog)

Mere rigtigt kan det ikke beskrives. Det er da også bedst, at lære fra en erfaren ormefisker og jeg vil her lade det råd stå, som det bedste, hvis du vil forsøge dig, som ormefisker. De erfarne kender elvens bundforhold, som deres egen bukselomme og har der en viden det tager lang tid at erhverve sig.

En tregangssvirvel monteres på midterbenet med 10 - 20 cm line, heri bindes synk, afhængig af vandstand og strøm op til 80 gr.. Fra svirvlens endeben og ud til krogen er der ca. 1 m line. Nøjagtigt som det kendes fra spinflue. Krogen agnes med en klase store regnorm. Husk rød uldtråd på krogen!. Der kastes normalt skråt opstrøms og når synket rammer bunden fiskes der. Som nybegynder, tror man det hugger med det samme, men det er blot synkets bevægelser henover bunden, man kan mærke.

Laksen kan "smage" på ormene, bide i dem, næsten uden det kan mærkes af fiskeren. Når laksen tager, er man imidlertid ikke længere i tvivl om hvad der sker. Når det sker skal den have lov at tage. De erfarne tæller til 10, før de giver modhug!. Jeg har set laks være kroget så dybt med flue, sluk og wobbler, at krogen ikke kunne tages ud uden at skade fisken. Det har jeg også set med orm, men oftest har krogen siddet i kæbevinklen!.

Tacklet kan laves således: En tregangssvirvel monteres på midterbenet med 10 - 20 cm line, heri bindes synk, afhængig af vandstand og strøm op til 80 gr.. Fra svirvlens endeben og ud til krogen er der ca. 1 m line. Nøjagtigt som det kendes fra spinflue. Krogen agnes med en klase store regnorm. Husk rød uldtråd på krogen!.

Peter Åke fra Surna lærte mig en anden måde at lave tacklet på. Han brugte 2 alm. svirvler istedet. Han mente at laksen, så nemmere kan lures, da den ikke kan mærke modstand fra synket, når den smager på ormene!. Hovedlinen glider igennem den svirvel, hvortil synket er fæstnet. Man skal så huske jævnligt kontrollere linen for slid. Peter åke fanger mange laks i Surna!.

Fiskeri med sluk (blink) fra land kan selvfølgelig også lade sig gøre, man ser bare ikke mange benytte sig af denne metode. Ved høj vanstand er det også vanskeligt at komme ned med et blink, men ved lavere vandstand kan det sagtens lade sig gøre. Da viser der sig mange banker og Namsen bliver til at færdes ved for en landfisker. Mange steder kan der nu vades til gode pladser og fluefiskeri kan også praktiseres med godt resultat.

Revideret 28/12-04


Nyt fra:

Namsen.dk

-gruppe

Laksefiske i NVD


NVGF


Copyright - namsen.dk