Website design, Bannerdesign

Menu
 
Fangstdata

Statistik

Søgning 1999-2016
Søgning - SÆSON
TOP 30 1997-2021
Årets STØRSTE


Afstøbninger, Guiding og wobblere

Burlaks I
Burlaks

Prisen på vildlaks er faldet i takt med, at produktionen af burlaks er steget og mange laksefiskere havde forestillet sig, at opdrætsindustrien kunne gå hen og blive vildlaksens redning. Men idag er paradokset, at produktionen af burlaks, er blevet en større trussel for vildlaksen end garnfiskeriet er!.

Fødevareproduktion er idag en storindustri og efterspørgslen på fødevarer støt stigende verden over, i takt med at vi bliver flere og flere beboere på planeten. Der hvor det altid har været tilladt at høste og foretage indgreb, i menneskehedens og det frie initiativs navn, er naturen. En total udnyttelse af rescourcer på godt og ondt. Kortsigtede og profitorienterede løsninger har været dominerende, når det er miljø og natur, der må lægge ryg til.

Således også i opdrætsindustrien, hvor det drejer sig om at producere mest muligt, uden effektiv hensyntagen til naturen. Man er udmærket, hos myndighederne og hos producenterne, klar over konsekvenserne for miljøet ved opdrætsanlæg, men der uddeles hvert år tilladelser til nye anlæg!. Hele denne industri har fået det blå stempel af myndighederne, alene på grund af eksport, arbejdspladser og skattekroner. Uden at stille krav til sikring af det bestående miljø og dyreliv!.

Da de første kemiske fabrikker startede op, var der heller ingen, der var særlig kritiske, men arbejdspladserne og den driftige forretning, havde man kun positivt at sige om. Udledningen af spildevand i havet, som godt nok ikke så for kønt ud, klarede man ved at lave røret så langt at man ikke kunne se det fra land mere!.

Politikken med at lukke øjnene for det ubehagelige, har virket før og den bruges også nu. For man kan jo ikke gøre noget alligevel, når først det er gået galt. Det er dog hjerteskærende at være vidne til den nærmest ligegyldige omgang med så fine og unikke naturrescourser.

Det værste med opdrætsindustrien er dog, at man godt kan gøre noget, men ikke gør det!. Krav om effektiv sikring af burene, var det mindste man kunne forlange, men ikke engang efter så mange års drift med uhyggeligt mange rømninger, har man fra myndighedernes side taget skridt i den retning!. Man har dog det mål, at holde rømningerne under 400.000 laks/år!!!!.

Al fiskeopdræt burde foregå på landbaserede anlæg (og man kunne passende inddrage lokalbefolkningen i sådanne projekter). Da vil man effektivt kunne forhindre rømninger og forurening fra burene!. Det koster en hel del mere, men med den efterspørgsel der er, vil investeringen relativt hurtigt tjenes hjem og det ene erhverv kommer ikke til at ødelægge indtjeningsmuligheden for et andet. Desuden er muligheden for rømninger, forurening og spredning af parasitter og sygdom, ved den løsning næsten elimineret!. Man kan således også udnytte foderrester og ekskrementer til gødning!. Det kaldes en miljøcyclus!.

Ved, som minimum, at stille krav til effektiv sikring og beskyttelse af miljøet, ville man vise vilje til at bevare en unik natur og menigmands muligheder for at opleve den!. Men nej!.

Når det gang på gang går galt og ender med rømninger fra opdrætsanlæggene, må der tages andre midler i brug. Så er det ikke længere nok, blot pænt at bede ejerne om at gøre noget ved det!. Paradoksalt er opdrætsnæringen for tiden i krise og man beskylder ikke nogen for noget, ved at undre sig lidt over de mange rømninger, der er sket netop i denne tid!.

Truslen mod vildlaksen består primært i rømninger. Burlaksene gyder senere end vildlaksen og indfinder sig på de samme gydepladser. Yngle adfærden er den samme og burlaksen roder op i grusbunden, hvor vildlaksen har lagt sine æg. Herved går mange til grunde og burlaksen får lagt sine æg, hvor vildlaksens før lå. Genblanding udsletter de 10.000 år gamle laksestammer på nogle generationer.

Det kan være svært at skelne mellem burlaks og vildlaks. Her er et eksempel. Laksen herunder vejer 6,5 kg og det er en burlaks. Den er ret flot af en burlaks at være, men den afsløres i første omgang af halen, den lidt plumpe kropsform og deforme brystfinner. Desuden har den slidte gællelåg. (klik på billedet for større).

Den næste laks herunder, er en vildlaks på 8 kg og det ses på den sejlformede hale og brystfinnen. Denne laks har også en slankere kropsform

Man kan for fremtiden kun håbe, at et samarbejde og øget forståelse for naturrigdommene og parterne imellem vil udvikle sig (I Namdalen har det hidtil fungeret, nærmest forbilledligt, i sammenligning med andre steder i Norge).

I Alaska, hvor den oprindelige laks, er truet af opdræt af atlantisk laks (ja, der står atlantisk laks og mange af dem er norsk ejede!) i Britisk Columbia og Washington, har man forlængst fået øjnene op for, at beskyttelse af naturrescourcerne er en fordel for alle. Opdræt af laks er forbudt!. Erhvervsfiskere, sportsfiskere og mange andre organisationer, har formået at nå samme mål, nemlig at bevare naturrigdommene til fælles glæde for befolkningen.

Myndighederne i Alaska anbefaler, at man i Britisk Columbia og Washington, udfaser al opdræt af atlantisk laks i havbrug og derefter kun opdrætter i landbaserede anlæg. Indtil dette er gennemført skal opdrætterne nedskære produktionen og sterilisere hunnerne!.

Den senere tids mange udslip i Norge, burde være det vink med en vognstang, der skal til for at de norske myndigheder vågner fra dvalen!.

15/12-2002


Nyt fra:

Namsen.dk

-gruppe

Laksefiske i NVD


NVGF


Copyright - namsen.dk