|
Tom
Fessel/Pelle Guldberg
Pelle
Guldberg og jeg delte båd den dag, forøvrigt en fredag, og vi fiskede
på Øvre Valskrå, der starter ca. 200 meter opstrøms broen; vi havde
holdt frokost, og Pelle skulle ro og jeg fiske. Fiskeriet i vores regi
er således, at på sidestængerne har vi wobler eller jørumske på, og midterstangen
er altid rigget med orm, altså tresvirvel med blylod og knækline og 2
meter line med rødt uldgarn og krog, og alt efter strømmen skiftes blyloddet.
Jeg havde taget mit videocamera med ud, og sat det nede på toften, fordi
vi syntes, det kunne være sjovt, at have en sekvens af, hvis vi fangede
noget; nå, vi "lusker" os nedaf, på øverste del er strømmen meget svag,
så Pelle lagde båden temmelig meget tværs, så vi fik lidt fart på nedover.
Pludselig
siger Pelle, "så du dyret" jeg sad og var ved at sætte en ny orm på krogen,
så jeg så ingenting, hvor, spørger jeg Pelle, "lige bag båden" siger han
lettere eksalteret, i det samme går min video ud for strøm, så der blev
bandet lidt, nå, jeg firer ned, og vi lå på det dybeste vand, det er forøvrigt
slutningen af et klippeparti, der hedder Skottleikberget. Idet jeg rammer
bunden, kan jeg mærke, at der bliver rodet ved min orm, så jeg venter
et øjeblik, hvorefter jeg giver et godt modhug, og der er fast fisk. Den
bliver i dybet, men Pelle ror over til den modsatte bred, hvor der er
temmeligt lavt, og laksen følger med, det gør de store jo ofte, men pludseligt
sidder den fast i en gren, jeg kan mærke, disse velkendte stakatoryk i
linen, og selvfølgelig knækker linen, nå, tænker jeg, det var nok en lille
laks, så, pyt, men i det samme mærker jeg laksen igen, aha, det var heldigvis
"kun" knæklinen der røg, hvorefter Pelle fornuftigt ror os og laksen over
på det dybe vand igen.
Her
får jeg efterhånden så meget line ind, at jeg kan se tresvirvlen, men
så kan det nok være, at fanden tager ved laksen, den blæser bare nedaf
med 200 km. i timen, den ta`r et udløb på 200 meter i et hug, og Pelle
bakker båden efter, alt hvad remmer og tøj kan holde, og pludselig ser
vi laksen komme svømmende i overfladen fra højre mod venstre, og som jeg
altid beskriver det, den lignede sku Jules Vernes "Nautilus". Herefter
roede Pelle over til den lave del af elven, hvor et par fiskekammerater
stod klar med en gaf. Jeg blev i båden, og første gang, den kom indenfor
rækkevidde, gaffede Karsten laksen, og han og Pelle strøg op af brinken
og ind i skoven.
Jeg
vågnede pludselig op, da stangen blev trukket ud af mine hænder, og jeg
opdagede, hvor stramt bremsen faktisk stod, så jeg sprang op og fik fat
i "dyret", waw, hvor var den stor og flot, der kom forøvrigt en laksefisker
til, der havde en vægt i lommen, og den viste omkring de 20, så afsted
i bilen og hjem til bonden vi lejede stykket af, og han havde en grisevægt,
og på den vejede den 19,5 kg, så det blev den officielle vægt.
Tom
Fessel´s historie om en 19,5 kg´s laks fra Øvre Valskrå
1990.
|
-gruppe