Turen uge 25 og 26 (15-30 juni)
Sidste års fiskeri sad også godt
i vores erindring, da vi ankom til Overhalla i år og så de
fine forhold. Og selvfølgelig steg forventningerne til ekstatiske
højder. Vi ved af erfaring, at intet er givet når det gælder
laksefiskeri, men alligevel var vi alle storoptimister den første
dag vi skulle til fiskevandet. Det så også rigtig godt ud
med fin vandstand, klart vand og fin temperatur. Den første fiskedag
gik dog uden det store sus, som vi ventede og forventningerne faldt ned
til et mere normalt niveau, som dagen gik. I løbet af de 2 uger
vi var der, faldt vandet konstant og vejret var stort set som det er,
når sommeren er bedst ved badestederne.
Tit
har vi fået fortalt, at laksen ikke kan lide at passere skygger.
En dag var vejret så fint, at laksene blev opdaget fra broen
ved Hildrum. Her kunne vi så ved selvsyn konstatere det.En flok
på 20-30 laks, ca. mellem 3-6 kg, krydsede rundt i strømmen
under broen. Hver gang de kom for tæt på skyggen fra broen,
blev de lidt skræmte og søgte efter et andet sted, at
passere opstrøms. Et betagende syn!. En markfisker forsøgte
sig fra båd, men kunne kun få laksene til at følge
efter. |
|
Det var skønt at kunne fiske uden
det store regnudstyr, som vi ellers for det meste oplever på den
tid, men den store opgang af laks oplevede vi ikke i år. Vi syntes
det var lidt mystisk!. Der kom små flokke, som kun var på
valdene i kort tid, eller også gik de bare forbi og videre opover.
Kendsgerningerne er såmænd nok, at vi ramte en vanskelig og
lidt unormal periode i juni, for der blev ikke indvejet mange laks til
børsen i perioden.
|
Heldigvis
kom der vand til de efterfølgende fiskere!. Da vi kørte
hjemover var det ved at række op til regn. Som man kan se på
billederne var der ellers vand nok, da vi kom og temmelig lidt da
vi rejste. Begge billeder viser omtrent samme sted på Rodum.
Manglen på sne i fjeldet er årsagen og kun regn kan tilføre
vand til Namsen sommeren over.Vejret var fantastisk og det blæste
ikke ret meget i lange perioder. Det gør det så lidt
nemmere at registrere hvad der sker rundt om en. Det var ikke så
mange fisk vi så, men der var masser af naturoplevelser. Ørnen,
som bor i skoven ved Rodum, var meget aktiv i år og man kunne
ikke undgå at høre, når den var i nærheden.
Den var altid omgivet af udskældende fugle, når den kom
for tæt på deres revirer. Også bæveren var
meget aktiv og den kom ofte forbi, når vi fiskede.
|
Vi fandt hurtigt ud af at satse på aften, nat og
morgenfiskeriet. Der var der størst chance for bådfiskerne.
En af de første nætter vi fiskede (19/6) fik Søren
og jeg en god oplevelse, som bragte tankerne hen på sidste år.
Indenfor nogle timer havde vi kontakt med 5 laks, hvoraf vi dog kun fik
den ene. Se Søren i aktion!.
Ved et tilfælde havde jeg mobilen med, så jeg ringede til
fiskekammeraterne, der var taget hjem. Per og Mogens kom hurtigt på
plads og de fik også laks kort tid efter de havde lagt ud. Vi fortsatte
fiskeriet et par timer, men det var ovre. Luften var kun 5 grader den
nat, så det var tilsidst en kold omgang.
Dagen
efter (20/6) var der også fint fiskeri tidligere på aftenen
for bådfiskerne. Per og Mogens tog en flot 11 kilos på
Rodum og senere en 4 kilos på Musicboxen. Søren og jeg
fik to 5 kilos og havde flere tilbud i løbet af aftenen. Søren
F. og Jan var svært uheldige og tabte samme dag en stor laks
lige før den skulle landes. Resten af ugen var det kun markfiskerne,
der kunne fange fisk. Der blev mistet en en del fisk af bådfiskerne
og Søren F. og Thomas mistede en stor laks (10+) ca. 1 meter
fra gaffen! |
|
I anden uge tog min makker Søren hjem, da han havde
vigtige ting, at ordne i forbindelse med sit arbejde. Jeg fik så
min debut, som roer for nogle fiskere, der boede på Skogmo Gjestgiveri.
Naturligt nok, var jeg ikke så meget sammen med dem fra holdet,
så det er mest mine egne oplevelser med forskellige fiskere jeg
kan berette om i denne uge. Heldigvis var der tid til at ro og fiske sammen
med vennerne ind imellem.
 |
Som
roer havde jeg bl. a. den store glæde at fiske Øvre Gartland,
ved Guest Rock med en gut der hed Tom. Det var en oplevelse i sig
selv og tankerne var ofte omkring Mr. Guests bedrifter på netop
dette vald. Vi så mange laks, men de ville ikke tage. Bedre
gik det, da jeg roede for ham på Rodum en tidlig morgen. Her
krogede jeg en laks til ham, som viste sig at veje 9,2 kg. Han var
en glad mand, da den lå på bredden og han syntes det var
nok med 1 flot laks!. |
Henrik fik hans første grilse i den uge. Han er
jo kaptajnens lærling, så han fisker med mark. Vi fandt ud
af vi ville prøve, at fiske med mark fra båd og vi tog en
tur nedover Rodum, hvor Henrik styrede markstangen. Det gav ingen laks,
men det var utroligt spændende, skulle jeg hilse og sige.
På en af de varme dage i uge 26, var det svært
at lokke laksene til hug på noget som helst isenkram. Markfiskerne
havde større held med fiskeriet og går man nye veje kan der
ske ting og sager. Se Frederik
i aktion. Jeg havde dog også held med et eksperiment fra båd.
Med en 3 cm Rapala lokkede jeg en grilse på ca. 2,5 kg til hug.
Den vandt dog sin frihed igen, da jeg tabte den ved afkrogning og krogede
mig selv i stedet!.
Bedre
gik det da Sten og jeg tog en tur på Rodum en af de sidste eftermiddage.
Efter en halv times fiskeri krogede vi en laks. Den var i starten
blid som et lam, men snart viste den styrke nok til at ryste os lidt.
Vi regnede med den var omkring 5 - 7 kg.
Det var ikke meget vi så til den og det vi så, svarede
til vores gæt, syntes vi længe. Det trak dog ud og på
et tidspunkt måtte vi i båden, for at forsøge at
vende laksen, der stillede sig i et hul. Så den var altså
ikke helt lille!. Det hjalp, at få den væk fra den stærke
strøm i hullet, hvor den kunne have holdt i timevis. Efter
en 30 - 40 minutter med Sten, var den tom og jeg kunne gaffe en flot
11,5 kgs laks til ham. Den tog en Johansen sluk, som Steen selv havde
valgt. Tak til Ikast-folkene fra Vold, for lån af gaf! |
|
Samme aften havde jeg aftalt med Jonar, at
vi skulle tage en aftentur. Det var en meget hyggelig og lærerig
tur og det var godt endelig at hilse rigtigt på Jonar, som også
poster nyheder her på siden. Han er jo en meget erfaren herre og
han trak lidt på smilebåndet, da han fik svar på hvor
tyk line jeg fiskede med!. Han føler sig meget mere tryg ved at
fiske med 0.45-0.50 fremfor 0.38, som jeg bruger. Det begrundede han med
at tynd line lettere slides, hvis man får en lang fight med en storlaks.
Det må jeg jo give ham ret i!.
Vi var ellers storoptimister efter eftermiddagens
fangst og de fine forhold, men det blev ikke til laks for os den aften.
Derimod overværede vi et sandt drama. En skallesluger-mor var med
sine 5-6 unger kommet ud midt i Namsen, hvor der ikke var skjul i nærheden.
Ørnen kom pludseligt, og slog ned efter hende. Hun formåede
dog, at dykke lige før den fik fat og ungerne fulgte trop. Det
nervepirrende optrin gentog sig 5-6 gange, før ørnen endelig
gav op. Det var en lettet skallesluger-mor, der til sidst fik gemt ungerne
imellem stenene på elveskråningen.
På falderebet, lykkedes det også
for Michael, at få en laks. Han var ellers meget ihærdig,
men først sidste fiskedag lykkedes det for Sten, at ro en laks
til ham. Bedre sent end aldrig!. Den var lidt tam i fighten, så
måske var det første gang, den holdt pause, siden den stod
ind.
Som altid havde vi en kanongod tur og vi
længes allerede tilbage til næste år!
Fangstrapport for uge 25 og 26
Dato |
Kl |
Fisker/Roer |
Vald |
Vægt |
Redskab |
Art |
16/6 |
1800 |
Frederik |
Grande/Musicbox |
5,9
|
Mark |
Laks |
17/6 |
2030 |
Jan/Søren
F. |
Grande/Musicbox |
2,0
|
Bomber |
Grilse |
18/6 |
1100 |
Frederik |
Grande/Vold |
2,0
|
Mark |
Havørred |
18/6 |
1000 |
Carsten |
Grande/Musicbox |
3,5
|
Mark |
Laks |
19/6 |
0100 |
Per/Mogens |
Grande/Rodum |
5,5
|
Jurmu |
Laks |
19/6 |
2400 |
Søren/Lasse |
Grande/Rodum |
6,5
|
Bomber |
Laks |
20/6 |
2100 |
Mogens/Per |
Grande/Rodum |
11,0
|
Sluk |
Laks |
20/6 |
2300 |
Per/Mogens |
Grande/Musicbox |
4,1
|
Bomber |
Laks |
20/6 |
2130 |
Søren/Lasse |
Grande/Rodum |
5,0
|
Jurmu |
Laks |
20/6 |
0145 |
Lasse/Søren |
Grande/Rodum |
5,1
|
Bomber |
Laks |
23/6 |
2330 |
Frederik |
Grande/Vold |
4,0
|
Mark |
Laks |
24/6 |
2300 |
Finn |
Grande/Vold |
3,5
|
Mark |
Laks |
24/6 |
1030 |
Frederik |
Grande/Vold |
4,5
|
Mark |
Laks |
24/6 |
1000 |
Henrik |
Grande/Vold |
2,0
|
Mark |
Grilse |
24/6 |
1500 |
Frederik |
Grande/Vold |
4,3
|
Mark |
Laks |
25/6 |
1600 |
Frederik |
Grande/Rodum |
4,2
|
Mark |
Laks |
25/6 |
0430 |
Tom/Lasse |
Grande/Rodum |
9,2
|
Sluk |
Laks |
27/6 |
1000 |
Frederik |
Grande/Rodum |
5,6
|
Mark |
Laks |
27/6 |
1200 |
Claus/Jesper |
Grande/Melhus |
1,0
|
Bomber |
Grilse |
27/6 |
1400 |
Lasse |
Grande/Rodum |
2,5
|
Rapala |
Grilse |
28/6 |
1000 |
Arne/Harry |
Grande/Vold |
5,0
|
Sluk |
Laks |
28/6 |
1615 |
Sten/Lasse |
Grande/Rodum |
11,5
|
Sluk |
Laks |
29/6 |
0700 |
Finn |
Grande/Rodum |
1,8
|
Mark |
Grilse |
29/6 |
1000 |
Michael/Sten |
Grande/Rodum |
5,0
|
Sluk |
Laks |
Premieren (1-3 juni)
Søren og jeg havde sidste år
aftalt, at vi ville prøve premiere fiskeriet og det passede jo
fint med pinsen i år. Det lykkedes os, at få 3 døgns
fiskeri på Musicboxen og Rodum, men vi bestilte også allerede
ved Åge, da vi kom hjem sidste år. En slags opvarmnings- og
rekognoserings tur, før vores sædvanlige fiskeri i uge 25
og 26 på Grande Gård.
Vejret overraskede på vej op igennem
Norge og da vi ankom til Overhalla. Det var fint og der havde været
temperaturer på op til 27 grader. Det passede med Bjøra campings
oplysninger, men ingen af de store vejrtjenester, der alle proklamerede
kulde og regn!!!!.
Efter en køretur på 1000 km,
hilsen på og klargøring af grej, var vi klar til at fiske
10 minutter før startskuddet!. Vi var enige om bare at prøve
en times tid. Hvis vi fiskede hele natten, ville vi sikkert sove de to
sidste dage væk!. Køreturen sad godt i kroppen og alt i alt,
er 3 døgn ikke meget at have til rådighed. Vi blev jo straks
grebet af laksefeberen og var hurtigt enige om, at vi faktisk ligeså
godt kunne blive til uge 25!!!. Drøm videre!. Praktisk uladsiggørligt
og det ville også blive svært at få fiskevand, for der
var vældig mange fiskere på plads og efterspørgslen
er øget betydeligt efter sidste års gode fiskeri.
 |
Vi
"vandt" lodtrækningen og skulle starte midt på
valdet. Premiere nattens 1½ times fiskeri var uden kontakt
af nogen art og starten gik på Musicboxen stille af.
Vi kom først afsted ud at fiske godt over middag igen!!. Ca.
kl. 17, huggede en laks på Jurmu'en. Det blev ret dramatisk,
da jeg efter ca. 30 min skulle lande laksen for Søren. Et mirakel,
at vi fik den!. Den kom godt nok i nettet, men den slog sig ud igen
og wobbleren blev siddende i nettet!. Laksen faldt i vandet. Jeg smed
nettet og tog laksen om haleroden. Selvom laksen var helt fri på
en halv meter vand, nåede jeg at få godt fat. Da jeg så
ville hive den op af vandet, gled jeg og gik helt under. Underligt
nok, slap jeg ikke laksen og da det endelig lykkedes at komme op at
stå igen, var hænderne stadig i et godt greb om haleroden.
Søren var på pletten og den kom i nettet igen!.
|
Vi fik den aflivet og stod nu med en
Bjøra laks på 10 kg/100 cm. Hvad betyder så en lille
vandgang!. Den tog en af de nye Jurmu wobblere, som vi fiskede med på
een stang.
Der var ingen hjælp at hente fra
oven den næste dag og vi måtte igen sande Åges ord:
Evigt ejes kun det tabte!.
Vi ville ellers godt have byttet, og istedet havde tabt den dagen før!.
He-he. Nå, men Søren krogede en ordentlig krabat på
Musicboxen. I et vældigt plask tog den sluken tæt på
Verdens ende. Jeg var med det samme rystet og kunne også se den
var noget større end dem vi normalt leger med!. Lidt efter kunne
jeg også mærke det!. Vi ville gå i land på Verdens
ende for at køre den i det rolige vand her, men laksen fortsatte
nedover Rodum i vældig fart og jeg kunne ikke stoppe den. Søren
måtte ro efter og først et stykke nedenfor øen stoppede
den. Vi ville nu forsøge at presse den med ind i dødvandet
bag øen. En bredside viste sig, da vi lagde pres på den for
at vende den, men den var ikke til sinds at lade sig presse. Den blev
stående et stykke tid og begyndte siden, at gå videre nedover
i langsomt tempo. Vi måtte bare følge efter. Nedenfor os
kom en båd op for lægge ud på Ranum foruden de 3, der
allerede var igang.
Vi
blev enige om at gå i land, da ingen reagerede på vores
råb. Det gik også fint med at komme i land, men jeg kunne
ikke holde den, og blot den lagde siden til, måtte jeg langsomt
følge efter nedover. Pludselig slap krogen taget og det var
slut!. Stor tomhed!. S-T-O-R tomhed. Det var ligeså slemt, at
komme igennem den første time herefter, som første gang
jeg tabte en laks!. Sådan er det bare, men hold fast hvor jeg
dog alligevel ærgrede mig!. Da vi om eftermiddagen fortsatte
fiskeriet på "boxen", huggede det på sluken
igen. Denne gang blev det "heldigvis" kun ved hugget og
vi nåede ikke engang at få grejerne ind, før den
var væk igen. Trøstpræmien den dag var, at Dennis
havde inviteret på andesteg ovre hos Werners folk. Den gjorde
det så godt, at vi først kom igang igen ved 20-tiden
og da turen stadig sad godt i kroppen, kørte vi hjem efter
en økt uden kontakt.
|
"Boxen" ved perfekt vandstand!
|
Vi ville ellers tidligt
op, da vi skulle køre hjem om aftenen næste dag, men kom
dog først op kl. 8. Så kunne vi fiske til kl. 17, da der
skulle pakkes og køres til til færgen i god tid. Det blev
til 2 ture på Rodum, som gav en laks på 8 kg og 2 mistede.
Det kan man jo ikke klage over. Vi mister stadig fisk på sluken,
men heldigvis huggede den sidste laks på Jurmu'en, så den
sad der. Efterhånden har vi store forhåbninger til denne wobler.
Der var ikke bud efter bomberen, som vi også fiskede med!.
Resten af fisketiden
fik Dennis fra Werners hold og på vej nedover ringede han og fortalte,
de havde fanget en 6 kg's, allerede et kvarter efter udlægning,
så det må siges at være i top.
Summa summarum var det
en god tur, som langt overgik forventningerne om tidligt juni fiskeri,
der tidligere har været mindre heldig for os. At det er for kort
tid med tre døgn, når køreturen er så lang,
måtte vi også erfare. Det hele bliver meget stresset og før
man aner det, er man hjemme igen!. Vi glæder os til at komme tilbage
i uge 25!.
Fangstrapport for
Premiereturen
Dato |
Kl |
Fisker/Roer |
Vald |
Vægt |
Redskab |
Art |
1/6 |
1700 |
Søren/Lasse
|
Grande/Musicbox |
10,0
|
Jurmu |
Laks |
3/6 |
1600 |
Søren/Lasse |
Grande/Rodum
|
8,0
|
Jurmu |
Laks |
|