|
Turen uge 25 (12-19 juni)
Med de vejrudsigter vi så op til afgangen til årets Namsentur, frygtede vi at få endnu en knastør oplevelse. Namsen var lav og fiskeriet på et minimum da vi ankom og det så ikke lovende ud. Ikke desto mindre kom Karsten hjem med laks allerede en halv time efter fiskestart. Det er nærmest blevet en tradition, at han laver det nummer og det sætter fut i selv de største pessimister!. Sædvanen tro kom også Åge forbi for at hilse på, da Karsten kom hjem med fangsten.
Ikke længe efter var alle på fiskeri, men der skete ikke mere den dag. "Oste" havde desværre brækket to ribben, så det blev ikke til meget fiskeri for ham. Det kom som lidt af en overraskelse, at det var køligt. Vi havde ubevidst indstillet os på en gentagelse af de to foregående "sommerture". Det var dog ikke tilfældet og kun den sidste dag i uge 25, var det lunt nok til at jeg fiskede i cowboybukser om aftenen.
På 2. dagen regnede det og det var koldt. Der var ingen på vandet, undtagen selvfølgelig Søren og jeg, som jo er tossede nok til at fiske i al slags vejr!. Sandelig om vi ikke blev belønnet for vores forsøg og ved 22-tiden huggede en laks. Vi troede næsten ikke selv på vores held, men efter et wobbler skift sad den der. Som en ekstra belønning var det en eventyrlig fight på en 13 fods stang med et gammelt Longstone hjul!.
Det tog vel alt i alt 15-20 minutter at få landet laksen. I den kraftige strøm kunne laksen på 8,6 kilo, lave en masse ballade og jeg var spændt på hvordan det ville forløbe med det grej. Det fungerede over al forventning og bortset fra en over knoerne, så tårerne pressede sig på, var det en sand fornøjelse at fighte laksen med det grej. En oplevelse som jeg ikke vil glemme.
Dagen efter var Namsen steget mere end en meter og den var stigende, da Allan viste os rundt på Bertnem/Mykleård. Det så spændende ud og vi måtte selvfølgelig lige prøve en tur, selvom det næsten var håbløst. Spændende var det, men slidsomt at holde agnene rene og da det bare blev værre og værre, gav vi op efter kort tid.
Der gik en dag med regn og flom, Namsen steg alt i alt et par meter. Det medførte at vi først kom igang med fiskeriet igen den 15/6 om eftermiddagen. Søren kender en gammel standplads på ydersiden af øen på Rodum, og utroligt nok ramte han laksen. Vi fik i hvert fald een på krogen. Der var på grund af høj vandstand pludselig mangel på egnede steder at gå i land, så vi valgte at ro op til "Verdens ende" med laksen, hvor den ret hurtigt overgav sig i det stille vand. Det viste sig at være en meget flot laks på 7 kilo, uden lus.
Onsdag startede vi på Bertnem/Myklegård, men valgte af bekvemmelighed, at tage på Grande/Vold i stedet, da det blæste en del. Her hjalp vi Frederik med at lande en fin laks og ca. en halv time senere fik vi hug igen på stangen med den gamle Longstone. Denne gang var det Søren, der skulle fighte laksen og det var første gang han skulle prøve med det grej. Det hele gik op i en højere enhed, så nu fisker vi med 3 Longstones!.
Søren fik en herlig fight på hans elskede ø, hvor det dog kneb lidt med at komme i land. Jeg fik roet båden til land for højt oppe, så der var en ret dyb rende indenfor grusbanken. Søren måtte arbejde sig væk fra laksen for komme helt i land. Det gik dog altsammen og lidt efter stod han med en flot 11 kilos laks, som havde smule garnskade.
Vel omkring samme tid roede Allan med Hans Jørgen på Myklegård og de landede en 7 kilos laks, som havde taget en Flax wobbler. Det var Hans Jørgens første laks, så han var selvsagt meget glad. Nu er Allan jo heller ikke nogen hvem-som-helst, så hvis nogen skulle kunne gøre det, måtte det jo være ham. Tommy og Karsten prøvede ihærdigt til fra land, men uden held.
Sten og Peter var på Vold samme aften uden held, mens Søren og jeg fik endnu en frisk laks på land. Den tog nogenlunde samme sted som den om formiddagen og det var den røde bomber, som var banemanden denne gang. En fight jeg heller ikke glemmer. Jeg troede det var en meget større fisk, da jeg ikke kunne rokke den i starten af fighten. Det føltes som om den hang fast. Den kom dog "fri" og efter en spændende fight blev den landet på øen. Søren viste mig lidt efter, at linen gik igennem den midterste springring på wobbleren!!. Hvordan det kan gå til har vi ikke nogen forklaring på!.
Tommy kaldte os herefter for "dyt og båt", og sålænge Søren er "båt" er det ok med mig!. I laksefiskeri er udbyttet ikke retfærdigt fordelt og i år var det altså Søren og jeg, der løb med alle kransekagerne i den første uge.
Næste dag roede Alllan med Tommy på Rodum og de fik en grilse på 2,5 kg. Den fik ikke for lidt den dag på Rodum, men det blev ikke til nogen laks for nogen af os, selvom vi syntes at forholdene var "ideelle". Det var uventet, da Rodum ellers har været suveræn under lignende forhold. Men sådan er fiskeriet: Intet er som man forventer det og alt kan ændre sig.
Sidste fiskedag for Sørens og mit vedkommende var fredag på Vold. Vi lagde ud med at tabe en laks efter bar 10 minutters fiskeri. Den tog vel 10 meter line, før den slap og jeg nåede ikke at få een stang ind, før den var væk. Resten af dagen gav ingen tilbud hverken til Steen og Peter eller os. Allan og Frederik (i båd!) tabte een på Myklegård.
Jeg besluttede mig for at tage hjem før tid, da jeg knækkede en tand (bacon). Et vigtigt kursus havde jeg ellers besluttet mig for at droppe, men tanden tog jeg som et vink med en vognstang og kørte med Søren hjem lørdag morgen. Vandstanden var næsten nede på samme niveau, som da vi kom. Nu skal det blive spændende, at se hvad det nye hold kan få ud af uge 26. Skitt fiske!.
Fangstrapport for uge 25
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
16/6 |
1100 |
Hans Jørgen /Allan |
Bertnem/Myklegård |
Bomber |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tommy/Allan |
|
|
|
Turen uge 26 (19-26 juni)
En relativ stor skuffelse for de 9 mand, der var med i den uge. Der skete ikke meget, på trods af tilsyneladende fine forhold. Arne havde kontakt med en stor laks ved kast fra land, men ellers blev kun til to laks i den uge!. Et overraskende ringe resultat.
Fangstrapport for uge 26
|
-gruppe