Website design, Bannerdesign

Menu
 
Fangstdata

Statistik

Søgning 1999-2016
Søgning - SÆSON
TOP 30 1997-2021
Årets STØRSTE


Afstøbninger, Guiding og wobblere

Turen 2017

Premierugen 2017

Man skal være taknemlig for det man får tildelt her i livet, og en premiereuge ved Namsen er een af de ting jeg er meget taknemlig for at være med på. Det skrev jeg også sidste år, og følelsen er helt den samme i år! :-)
I år skal jeg igen fiske med Jonar.

Glæder mig rigtig meget til at se Foss, møde Lars og Marita, møde drengene fra Kjøwenhaun - og komme ud at fiske med Jonar!.

Jeg kørte afsted mandag over middag - lige så stille op over mod Frederikshavn og skulle også i år en tur ind omkring MO. Den altid fantastiske MO havde nemlig repareret een af mine wobblere - og han havde også en overraskelse - i form af en ny wobbler. Den kommer helt sikkert på i start setup'et (Det gjorde den også!)!.


MO og laksebilen

MO i skumlingsfarve!

Bøffen på transportcentret i Frh., som jeg plejer at frekventere, var go'!. Med ekstra go' gaffelvenlig flødesovs, som heldigvis ikke sejlede i fedt denne gang. Så turen startede rigtig godt, for en bøfmand som jeg!.

Ombord var det så bare at tage et bad og gå til køjs og få en go' nattesøvn!. Det er ret afslappende, at kunne sove sin nat på færgen og køre op mod Overhalla om dagen.
Der var ikke meget trafik efter Oslo og turen op var faktisk meget hyggelig. Troede det ville blive en lidt tungt og drøjt at køre turen i Defenderen, men det var ganske behageligt. Og den kører som en drøm og spinder som en kat.

Det kribler af iver og forventning, når jeg drejer ud af Steinkjer - så er jeg jo snart "hjemme"!. Denne gang valgte jeg at køre over Namsos, - bare fordi. Fik set den gamle bro - og Namsen - der var hun - adstadig og mægtig, bred som en lille fjord. Selvfølgelig skulle jeg også lige ned til gapahuken på Foss for at få et kig. Fin vandstand - det hele så godt ud!. Det gør det bare altid! :-)


Set fra Namsbrua

Fin vandstand på Foss

At køre op ad bakken til Foss er den bedste følelse der findes, snart.....!. Det er helt fantastisk, at køre ind på gårdspladsen og melde sin ankomst. Altid en varm modtagelse og glædeligt gensyn!. Så er man på plads til en uges laksefiske - langt væk fra dagligdagens pligter og skærmydsler.

Der var endnu en halv dag inden Namsen måtte fiskes, så det ville være godt at kunne finde vand til en eftermiddags økt på Bjøra. Det lykkedes - så Søren og jeg fiskede Sone 4 fra båd, mens Roland fiskede flue fra land.

Vejret vekslede lynsnart mellem sol med lidt varme og skyer med blæst og isregn!. Det var måske det der skulle til, for det lykkedes os at kroge en laks i Snag-poolen. Heldet var med os, selvom vi havde glemt håven. Efter en spændende fight kunne jeg håndlande en smuk 8 kg's laks til Søren.


Darth Vader i Bjøra


Søren med 8 kg laks

Alle prognoser antydede en kold premiere, og det blev det også. Med vand temp. på 3-4 grader og luft mellem -1 og 4 grader - blev det en absolut kølig modtagelse dronningen gav os. Hun var meget afvisende i et og alt, men det tog ikke modet fra fiskerne, der igen havde det som små drenge i en bolchebutik. Det er altid ekstra spændende at fiske premieren.

Jonar og jeg fiskede de første 2 timer - og besluttede derefter at starte op igen kl 8. Ingen kontakt med andet end støinger, som vi fik et par stykker af. Det og kulden afgjorde det!.
Vi kom igen kl 8 og fik bare støinger. Vejret skiftede mellem kulde og våd kulde, og der gik ikke lang tid før den næste isbyge truende nærmede sig fra fjeldene.

Roland og Søren fik heldigvis en 4 kilos senere på dagen - det var alt hun havde til os på premiere-døgnet. Måske meget godt set i forhold til - forholdene! :-)


Hurtigst må støingen i land og videre

Ny byge på vej

2. dagen ved Namsen bød - overraskende - på fint vejr med sol og varme!. Herligt at kunne fiske og ro uden alt for meget kluns. Og der blev lavet spejlæg og bacon på Jonars stormkøkken - topklasse til 5 stjerner!.


Smukt vejr over Namsen!


Udendørs morgenmad

Søren og Roland fik en 4 kg's tidligt på dagen. Vi fiskede det meste af dagen uden noget skete med hensyn til laks. Vejret var næsten også nok til at humøret var på top. Men den gamle kjentman fra Foss, skulle ikke stoppe fiskeriet uden laks den dag. Vi ramte et flak ved 16-tiden og på kort tid roede Jonar to fine friske laks til båden. Det handler om at være på pletten - og alligevel kan man ikke forudse om der bider noget på og hvad det er, hvis der gør.

Laksefiskeri kan vel siges at være 50% held - 40% tålmodighed og 10% skills - og de sølle 10% skills består alligevel af utrolig mange ting der skal være i orden, før fiskeriet fungerer bedst. Men det var de.
Fangst afhænger selvfølgelig også af timer på vandet - især hvornår. Man kan jo ikke fiske uafbrudt, så hvornår man skal gå efter trækkende fisk kunne være rart at kunne forudse. Der kom fisk både på flo og fjære, så med stor vandføring er det måske ikke så vigtig en faktor at indrette fiskeriet efter. Laksen rejser heller ikke så kvikt i koldt vand.


Så kom der pludselig laks i båden!

Stærk hanlaks på 7,6 kg

Dagen efter skulle vi fiske Foss/Engstad. Stadig fint vejr med lidt varme. Vi fik en en støing på toppen, som var vældig sprek. Den kom heldigvis godt afsted igen.

Vi skifter ca. hver time og det var blevet min tur til at ro. Lottohjulet standsede nu på det rigtige sted og Jonar fik en go' fight med en laks, der viste sig at veje 10,4 kg. Den tog hårdt og kontant og startede sin kamp med et langt utras. En vældig smuk fisk uden lus.


Den var ret langt ude på et tidspunkt

En fin laks kan altid få et smil frem

Tilbage på Foss/Melhus fiskede vi begge både hele dagen, uden nogen kontakter. Ingen støing var jo godt, og der var et tilbud, men vi undrede os lidt over der ikke skete mere. Vi var nok lidt mætte af flæstegen vi fik, så Jonar sagde tak for i dag ved 21:30 tiden og kørte hjem. Søren og Roland var også ved at være klar til at stoppe fiskeriet.

Det havde stille og roligt udviklet sig til en virkelig smuk aften - med stille fin regn og et vidunderligt lys. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at tage et solo-kryds til nordsiden lige før brekket. Det gav bonus allerede i første slag, og en - i mine øjne - særlig smuk laks på 4,4 kg blev resultatet. Der viste sig flere fisk så Søren og Roland kom på vandet igen - og de nåede også lige at få en fin laks før lukketid.


En virkelig smuk laks på 4,4 kg

Så gik der laks

Vi deler båden på Foss/Engstad så vi fisker 6/6 økter, så de dage er der tid til besøg, søvn og mad. Dagen startede våd og kølig og jeg kunne køre på en lille udflugt i friperioden. Bjøra så vældig fin ud, men ingen fiskede da jeg kom forbi. Det kriblede i armene for at komme på elven, da jeg så Svorta. Den så vældig giftig ud og hvis jeg havde haft muligheden er jeg sikker på det ville have givet en laks den dag!. :-)
Men det endte med en go' gang cowboy-mad før jeg skulle fiske igen.


Svorta!

Bras mit spiegeleier - DET er guf!

Der blev fisket bravt på Foss/Engstad, dog uden held til nogen af bådene. Der var et par tilbud, men ikke noget der blev hængende. Dagen var ret kølig, og det tappede lidt på motivationen. Vi aftalte derfor at starte lidt tidligt dagen efter, den 6/6, vores sidste døgn på Foss/Melhus.


Roland og Søren

Varm kakao var et hit i båden

Det blev så det døgn, hvor vi fik opfisket kvoten med 4 laks. En på morningen, en på eftermiddagen og 2 på aftenen. Kjell roede desuden en til Søren - også på morningen. Een skiller sig dog væsentligt ud. Jeg roede til en laks, som tog hårdt på toppen ovenfor brekket. Vi klarede at få den - under stort tovtrækkeri og "give and take" - ufatteligt langsomt med op til bådstedet, hvor vi gerne ville lande den. Vi var enige om det måtte være en skikkelig stor laks. Den opførte sig fuldstændig som store laks gør det. Tung og dominerende - man er ikke i tvivl om at den bestemmer, hvis den vil.
Vi kom i land - og regnede med at nu kom den snart på land. Men - den stoppede og ville ikke med længere. Hver gang Jonar pressede den - tog den et par meter tilbage - uden den kom med op igen!. Den trak stille og roligt - og ubarmhjertigt - længere og længere nedad. Vi måtte simpelthen i båden igen. Til sidst var den tilbage hvor den tog wobbleren.


Om lidt

Jonar kan ikke holde laksen

Det tog lang tid - som i laaang tid - og vi forsøgte at ro den op igen. Men hver gang den kom lidt med op, tog den en meter mere tilbage. Den gik til sidst nedover stryget - og så måtte vi efter. Det er altid spændende hvad der sker, når man har passeret "point of no return", men denne gang gik det efter bogen. Båden hopper og danser, skvulper og sprøjter - i strømhvirvlerne, når man krydser over mod bagvandet. Laksen fulgte roligt med nedover - og vi kom fint ud af stryget og ind i bagvandet. Men laksen ville blive i strømmen!. Så vi var stadig overbeviste om det var en skikkelig rugg - indtil den endelig gav sig om kom med ind i bagvandet.

Det var nu liiidt nedtur, at se den ikke var så stor som vi troede, må jeg indrømme. Ja, man skulle skamme sig, for det var en super flot laks på 10,2 kg!.
Den var kroget udvendigt, det var grunden til den kunne styre slaget så længe!. Det var alt andet lige, en utrolig intens og spændende oplevelse, hvor vi virkelig kom på arbejde i næsten en time.


Til sidst kom den ud af strømmen

En ufattelig flot laks!

Jeg havde nu roet Jonars kvote, så vi skulle bytte. Den gamle mester måtte så tage over og hans skills fornægtede sig ikke. Utroligt nok roede han et par timer senere 2 fine laks på under en halv time. Så var det slut.

Her virkede kvotereglen - for vi kunne helt sikkert have fisket flere laks. Det var et stort flak, der viste sig laks overalt et stykke tid. Søren og Roland lå desværre nedenfor, og trækket var forbi, da de endelig kom op over stryget.

Sidste dag på Foss/Engstad fiskede vi ikke. Der var en rigtig træls vind, så i stedet fik vi pakket og ryddet op efter os ved gapahuken. Søren og Roland fiskede lidt om formiddagen, men sluttede fisket ved middagstid.

Jeg havde et par dage mere og var til min store glæde inviteret med til Øiem, hvor Jonar skulle fiske med storlaks-gjenget, den kommende uge.


Fiskebussen i nye omgivelser

Bådpladsen - med superfine både!

På trods af, at Namsen nu var hastigt stigende og fuld af drit, tog det ikke mange minutter for Jacob og Lasse, før de kom med laks. Jonar og jeg forsøgte senere at gøre dem kunsten efter, men det nåede vi ikke. Håbløst meget drit, strøm og vind.

Næsten i øjeblikket kunne man se Namsen stige.

3 døgn tilbage, men jeg vidste også hvad der ventede derhjemme af arbejde. Derfor besluttede jeg at tage afsted mod Danmark næste aften, for at få et par fridage derhjemme før jobbing. Namsen gik dagen efter med 1300 kubik.
Drengene skulle nok få prima fiske een af dagene der kom, da Namsen jo må gå ned igen (og de har haft godt fiskeri! :-)).

Jeg havde også fået rigeligt med laks, så beslutningen var ikke så svær at tage, selvom jeg gerne ville have fortsat fisket med de badass-drenge!.


Lasse og Jacob i gang!

Namsen skyder ryg!

Eventyret lever stadig!. Namsen, laksene, menneskene og naturen på stedet - det ER livet!. Og efter at være kommet hjem rykker det virkelig meget i krop og sjæl for at komme afsted igen - hurtigst muligt!.

Herunder vores fangster - og der er absolut grund til at være glad og tilfreds.

 

Dato

Kl

Fisker/Roer

Vald

Redskab

Vægt

 
31/5 16 Søren / Lasse Fuglår / Skjørland Eraas 8,0 Laks
1/6 04 Roland / Søren Foss / Engstad Eraas 4,0 Laks
2/6 10 Roland / Søren Foss / Melhus Rapala 4,3 Laks
2/6 16 Lasse / Jonar Foss / Melhus Eraas 4,0 Laks
2/6 16 Lasse / Jonar Foss / Melhus Eraas 7,6 Laks
3/6 14 Jonar / Lasse Foss / Engstad BeWa 10,4 Laks
4/6 23 Lasse Foss / Melhus Eraas 4,4 Laks
4/6 23 Roland / Søren Foss / Melhus Rapala 4,0 Laks
6/6 7 Jonar / Lasse Foss / Melhus Eraas 5,3 Laks
6/6 9 Søren / Kjell Foss / Melhus Bomber 9,0 Laks
6/6 17 Jonar / Lasse Foss / Melhus RR 10,2 Laks
6/6 22 Lasse / Jonar Foss / Melhus Eraas 5,7 Laks
6/6 22 Lasse / Jonar Foss / Melhus RR 6,6 Laks


Tak for en god tur og på snarligt gensyn!.

PS

Jeg har har holdt selve turbeskrivelsen til de personlige oplevelser, der har været for fiskerne på Foss.

Generelt

Det er i disse tider ganske let at danne sig et overblik over hvad der fanges og forholdene i øvrigt, ved at besøge laksebørsen m.h.t. fangster og diverse sider med info om vind og vejr. Ingen grund til at remse op hvad de fleste erfarne fiskere selv finder ud af.
Fangstbilleder af fiskere med laks kommer også i en lind strøm, så dem er der heller ingen grund til at vise igen på endnu en side.

Dog skal det skrives, at sæsonen overall tegner til at blive vældig god, hvis man ser på fangster i starten af juni. Der er vand nok til hele juni og opgangen har så vidt været stor med mange storlaks. Det er næsten klondyke stemning ved Namsen/Bjøra i disse dage (Juni) og fangsterne af store og mange laks vil ingen ende tage. Faktisk kan man blive lidt nervøs for om bestanden kommer i farezonen!?.

Det gør den nok ikke, men det er ganske utrolige fangster der gøres ind i mellem.
Og det kan nok være de norske wobblere har vundet indpas. Der laves så mange og velfiskende wobblere, at det måske også kan være een af årsagerne til de mange fangster!? :-)

Iøjnefaldende var det, at der faktisk ikke blev fanget laks ovenfor Bjøras udløb de første dage af sæsonen. Bare støing. Først da vandet blev en anelse varmere forsvandt støingerne - og der blev fanget laks oven for Bjøra. De nedre dele fiskede som forudsagt, rigtig godt. Krukårn er nærmest en lakseautomat i år!.
De første kæmper gik i år i stå på Hildrum, hvor der i premieredøgnet blev taget en 20,1 kg's og en 18,9 kg's - ovenikøbet af de samme to fiskere.

I skrivende stund (15/6-17) er halvdelen af juni forsvundet og der er landet over 10 ton laks. Og indtil nu er der landet 5 laks over 20 kg. Ret så imponerende og det lægger an til at blive en af de store sæsoner i NVD.

(15/6-2017)


Nyt fra:

Namsen.dk

-gruppe

Laksefiske i NVD


NVGF


Copyright - namsen.dk