Website design, Bannerdesign

Menu
 
Fangstdata

Statistik

Søgning 1999-2016
Søgning - SÆSON
TOP 30 1997-2021
Årets STØRSTE


Afstøbninger, Guiding og wobblere

Turen 2016

Premierugen 2016


Man skal være taknemlig for det man får tildelt her i livet, og en premiereuge ved Namsen er een af de ting jeg er meget taknemlig for at være med på. Min makker blev desværre forhindret med kort varsel, men det løste sig ret hurtigt, efter en snak. Jonar, Lasse og Jacob ville gerne fiske med mig, hvis jeg var tilfreds med forskellige fiskemakkere.

Det var bare at stå på et sådant tilbud, da det er vældig trivelige karer og ikke mindst utrolig dygtige laksefiskere, som jeg i forvejen kender.

Køreturen gik fint. Var heldig med det var mandag jeg skulle afsted. Færgen går da 18.30 fra Frederikshavn og så er nattesøvnen jo reddet.

Alle prognoser og vejrudsigter, flomvarsler og notfangster indikerede, at det skulle blive en fin premiere - med mange store laks. Man kunne læse i avisen om 25 kg's laks i noterne, så reklameindsatsen var som sædvanligt helt i top.

Forventningerne bliver næsten altid skruet op, når premieren nærmer sig, men jeg har efterhånden lært at tilpasse mig til forholdene, som de nu ender med at blive. For bedst som man forbereder sig på 14 dage med regn, så ender det med solskin uden nedbør - eller omvendt. Smålakseår bliver til storlakseår - eller omvendt. Eller noget helt andet. Det gælder bare om at nyde hver dag, som den nu udfolder sig. Fisk i båden er bonus til et herligt ophold!.

Tog mig tid til en dagens ret på cafeteriet i Frederikshavn. Bøf med løg er min livret, men denne sendte mig i tankerne tilbage til et mareridt af en færøsk kok, jeg sejlede med på en rejetrawler. Han stegte alt, også bøffer, halvt dækket i margarine!. Når sovsen skiller i fedt og brun substans, er det ikke særlig lækkert længere. Men pyt, denne var ikke helt så slem og man er jo halvvejs trucker på sådan en tur.

Kontrol i Oslo med visning af pas og så ellers afsted nordpå. Husker ikke hvor, men pludselig stod der en kæmpe-elg i sølv, som fik mig til at tænke Starwars og X-men!. Hvad bliver det næste?. Flot er den skam.

Og så sprit-kontrol midt i Østerdalen.


Bøf med løg!

Ser lidt spooky ud!

Efter Steinkjer stiger spændingen. Så varer det ikke længe før Namdalen viser sig. Slog lige et smut ned om Sanddøla, som så vældig fin ud.
Men Namsen er det der trækker i mig og Foss var en glæde at komme tilbage til. Alt så fint ud og blot 4 timer senere ville startskuddet lyde!. Gensynsglæden med værterne på Foss og drengene fra hovedstaden var stor. Og vi var klar til premieren!.


Sanddøla før Formofoss

Foss!

Der var fantastisk stemning ved elven, og vi venter sjældent længe før der råbes: "Feeesk". De tabte desværre laksen, der huggede 5 min. inde i sæsonen og premierenatten gav ikke mere action til os på Foss. Vi fik iøvrigt besøg af ordensmagten, der ville se om alt gik til som det skulle. Det gjorde det selvfølgelig - altså lige bortset fra fiskeriet.

Anderledes gik det med fiskeriet om dagen. Jonar og jeg fangede en flot og usædvanlig størrelse havørred. Den vejede 3 kg blank.


Bål og premierestemning


Sjøørret på Vinglepilt DD

Senere på dagen var der hug igen. Jeg gjorde det man ikke bør gøre, nemlig fumle med kamera under kjøringen. Men herunder kan man se hvordan en gammel klepper ser ud, når han lige har kroget en laks!. :-)
Den havnede efter en spændende fight i nettet og blev straks bløgget med kyndig hånd.


Jonar viste hvordan det skal gøres

Så kom den i håven

Jeg fik (desværre) fighten med begge laks den dag, da vi lidt senere igen fik hug på Eraas'en. Sikke en dag!. 3 fisk på land er ikk' så ring' endda.


Go' fight med denne 10,6 kg's laks

Lidt senere - ndnu en laks

2. dagen lagde Jonar hårdt ud med at kroge mindre laks efter kort tid. Derefter blev euforien efterhånden dog afløst af undren over vi ikke kunne udløse flere hug på Foss/Melhus.

Altså een af de dage hvor alt virker perfekt, men det forløsende hug udebliver. Men dagen huskes for det fine vejr og højt humør.


Jonar med grilse

Flot dag og godt humør

På 3. dagen var det igen Jonar, der fik gang i sagerne. Han krogede - igen - en laks. :-)

Den var vi lidt heldige med. Krogen slap taget lige da vi havde fået den i håven, men det gør den ikke mindre smuk.


Jonar slog til igen

Fin laks på BeWa

Mine evner som roer var jeg efterhånden begyndt at drage lidt i tvivl - men endelig kom hugget jeg havde ventet på. Det var en rigtig god fornemmelse endelig at sidde bag årerne, da hugget kom. Jeg blev straks lidt kry, da vi begge troede den var større end Jonars på 10,5 kg. Jeg kan ikke ro så mange, men de største så! - begyndte jeg at prale lidt med.

Men det var den så heller ikke alligevel. Nej, jeg må bare se i øjnene jeg er i en anden liga. Knoldesparker-ligaen!.
Hvorom alting er, så var det en fin laks jeg roede - lucky punch I admit - til Jonar, som han så ud til at være glad for. Tror nok han var mest glad fordi det endelig lykkedes for mig! :-)


Jonar kjører laks

10,5 kg fin laks

Det skete altsammen før middag og resten af dagen blev vores wobblere vraget, selvom vi havde fintunet grejet.

Besøg af en anden storfanger Helge Storihle, smittede ikke af på resten af dagen. Og vores fiskekompiser fra hovedstaden havde endnu ikke haft heldet med sig, men det skulle heldigvis ændre sig.


Toptunet grej og nøje udvalgte wobblere!

Helge og Jonar

På 4. dagen kom Søren og Roland heldigvis i gang. Snedige som de er, lurede de laks på nordsiden ved at liste ned langs kanten. Det resulterede i to fine laks på 7,8 kg og een på 6,5 kg.
Vi havde to tilbud som ikke blev til mere end tilbud.


Fluen lægges ud

Fluefanget laks fra nordsiden

Dagen efter var elven krystalklar og faldet til ca 200 kubik - solen stod højt på en blå himmel. Det var dagen Lasse kom til Foss. Ingen havde den helt store tro på fiskeriet, alligevel fik Lasse og Jonar et tilbud nedenfor Velta.

Et skikkeligt take, som nok kunne være een af de større laks. Den slap dog efter at være gået opstrøms. Udover det skete der ikke mere for os den dag.


Grejtuning må til

Afsted til toppen af Engstad

På 6. dagen ville jeg have Kjell til at ro en tur med Lasse, men det endte med det blev mig der kom i båden. Lasse og jeg var ellers igang kl 04, men vi havde ingen kontakt i den kolde morgen. Der var faktisk is på båden. Det blev heldigvis lunere, da solen fik magt og første økt med Kjell smelte en laks på i stryget. Det var en fin laks på hele 7 kg.

Derefter lykkedes det mig at ro Lasse til en laks 8 kg, der tog en flue i stryget. Senere kom Jacob til, som jeg overlod årerne. Han tog 10 minutter om at kroge en laks. Så var min kvote fyldt. Også den tog i stryget.

Det var en superfin dag med flot vejr og masser af action på elven.


Så er det lige før...

Der kan mærkes, når laksen tager i stryget

Her kører Lasse laksen der tog en flue i stryget. Vi landede den i vigen bag storstenen.


Lasse kører laks

Sådan!

Jacob i båden er næsten lig med laks - det slog heller ikke fejl denne gang. Den tog samme sted og blev landet samme sted som Lasse's.


10 min på ukendt vald - laks!

Fin laks roet af Jacob

Roland og Søren havde også held den sidste dag, med en fin laks. En dag med 4 laks på land - og endda med afslappet fiskeri. En dag som denne, hvor alt går op i en højere enhed, sætter spor langt ind i sjælen.


Laks!

Søren kører laks

Eventyret lever stadig!. Namsen, laksene, menneskene og naturen på stedet - det ER livet!.

Tror man skal lede længe efter mere sympatiske og trivelige fiskekompiser end Jonar, Lasse og Jacob. Og så kan de oven i købet fiske!. :-)

Har ellers betragtet mig selv som en betydelig wobblernørd, men jeg skal love for jeg fik kam til mit hår!. :-)

Man siger jo, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen.
Vi på Foss fik, alt andet lige, stor glæde af bekendtskabet.

A propos regn, så var det første gang jeg har fisket en tur uden at skulle finde regntøj frem!. Utroligt!.

Dato

Kl

Fisker/Roer

Vald

Redskab

Vægt

 
1/6   Jonar / Lasse L Foss / Engstad Vinglepilt 3,0 Sjøørret
1/6   Lasse L / Jonar Foss / Engstad Eraas 10,6 Laks
1/6   Lasse L / Jonar Foss / Engstad Eraas 5,5 Laks
2/6   Lasse L / Jonar Foss / Melhus Eraas 2,8 Laks
3/6   Lasse L / Jonar Foss / Engstad BeWa 7,5 Laks
3/6   Jonar / Lasse L Foss / Engstad RR 10,5 Laks
4/6   Roland / Søren Foss / Melhus Eraas 7,8 Laks
4/6   Roland / Søren Foss / Melhus Flue 6,5 Laks
6/6   Lasse L / Kjell Foss / Melhus Wäylä 7,0 Laks
6/6   Lasse B / Lasse L Foss / Melhus Flue 8,0 Laks
6/6   Lasse L / Jacob Foss / Melhus Eraas 6,0 Laks
6/6   Roland / Søren Foss / Melhus Bomber 5,6 Laks


Tak for en god tur og på snarligt gensyn!.


Nyt fra:

Namsen.dk

-gruppe

Laksefiske i NVD


NVGF


Copyright - namsen.dk