Website design, Bannerdesign

Menu
 
Fangstdata

Statistik

Søgning 1999-2016
Søgning - SÆSON
TOP 30 1997-2021
Årets STØRSTE


Afstøbninger, Guiding og wobblere

Emma
Emma

Emma - kunne være navnet på en dejlig kvinde!. Her er det dog en finsk wobbler, der har fået navnet - om den er af hunkøn skal jeg lade være usagt. Emma wobblere er vel efterhånden kendt langs det meste af Namsen, hvor de har taget deres del af de mange laks, der hvert år bliver fanget.

Emma bliver lavet i forskellige modeller og størrelser og i et utal af farvekombinationer - og vel netop der har den sin styrke. For der er vel ingen som laksefiskere, der konstant søger efter den helt rigtige farve - til den helt rigtige belysning og vandfarve??. Men den går selvfølgelig også som en drøm. Selve finishen er ikke den mest imponerende - for fiskeren, men nu er det jo heller ikke ham der bider på den!. De er lavet af balsatræ - og på grund af coatingen er de ret så holdbare. De kan fintunes, som øvrige wobblere med næseringen og øjerne og skeen kan varmes op og bøjes til det rigtige dyk.

Mange vil sige, at laksen tager når den tager, uanset hvad man serverer for den - men jeg tror også på der er situationer, hvor den rigtige agn på det rigtige tidspunkt har gjort udslaget. Og jeg har fisket med agn, der har masser af laks på samvittigheden i timevis - uden nap. Ingen omkring mig har fanget - først da jeg begyndte at eksperimentere med farver og størrelser - fik jeg laks - og stadig uden andre havde kontakt. Det var en Emma!.


Emma laks til Peder!

Jeg har oplevet at fiske, hvor laksen kun, og jeg mener kun ville have een bestemt agn - selv på tidspunkter med stor opgang og masser af laks i elven - så noget må der være om den helt rigtige farve-størrelse-dybde-hastighed - på det rigtige tidspunkt!!!. Nøjagtig som vi kender det fra fluefiskeriet.

De forholdsvis få gange hvor det har været udtalt - var det faktisk en Emma Lap Trap 7cm, der reddede fangsten. Således også i år, hvor det var Emmaen, der sikrede Øivind Lindberg en 17 kilos på Øvre Vibstad. Så en decideret langtids-test af selve wobbleren har sikret den en plads i boxen til svære tider!. Og det er når de gamle storfangere kommer til kort og frustrationen vokser!.

Tjek dem ud på: http://www.emma.fi/

03-01-10


Nyt fra:

Namsen.dk

-gruppe

Laksefiske i NVD


NVGF


Copyright - namsen.dk