Website design, Bannerdesign

Menu
 
Fangstdata

Statistik

Søgning 1999-2016
Søgning - SÆSON
TOP 30 1997-2021
Årets STØRSTE


Afstøbninger, Guiding og wobblere

Turen 2009

Premieren 2009

På vej op i år, var jeg omkring Tor Hansen i Trondheim, for at hilse på. Han er ved godt mod efter en nylig overstået operation og måtte derfor ikke ro den 1. juni. Det mente han nu ikke gjorde så meget, da der efter hans mening var alt for lav vandstand i Nideelven. Han er jo en slags helt for mig, så det varmede lidt at blive så godt modtaget og få lidt ro-tips.

Han er i fin form og skal nok snuppe en af de store i år også. Og han lovede at gå i gang med en ny bog - så der bliver noget at glæde sig til!.


Tor med een af de 20 over 20!!!!


Leirfosshølen - Tors hjemmevand.

Der var derimod prima forhold til premieren i Namsen og kilenoterne måtte også i år først sættes 15 juni!. Så forventningerne til den kommende sæson var også store i år. Selv skulle jeg fiske premieren for første gang i flere år. Min makker kunne p.g.a. uheldige omstændigheder ikke deltage, så jeg overtalte min kæreste til at tage med. Og det blev sjovt!. Ikke så voldsomt turbofiskeri, som det plejer at være til premieren, men mere hygge og afslapning. Selvfølgelig blev der fisket og hun endte faktisk med at blive lidt bidt af det. Ikke af at fange laks. Men af naturen!.

På trods af en fiskegal og ivrig roer, der ikke altid er diplomatisk i sit ordvalg, bevarede hun roen i spændte situationer og det var imponerende, som hun tog alle strabadser en stiv arm. Det var heller ikke just sommer og temperaturen var om morgenen tæt på frysepunktet.

Allerede 15 min over midnat fik hun storlaksens kræfter at mærke. En pæn stor laks tog EP'en ved klippen og den sad tilsyneladende godt. Det kom helt bag på mig, at det gik så hurtigt - jeg mener efter næsten et år sidder man der igen og vil jo gerne lige hygge sig lidt med at komme igang stille og roligt og forklare lidt om det hele. Men nej, laksen tog hårdt og raste mod brekket i vild fart og var helt ude af vandet flere gange. Det lykkedes dog min kære fisker, med kolde forslåede fingre, at få den bakset op mod båden igen. Mine gamle hjul er desværre ikke de venligste overfor en uerfaren fisker, når laksen tager ved. At det var en stor laks, var der ingen tvivl om, for den var flere gange ude af vandet.

Den holdt sig heldigvis hele tiden lige ovenfor brekket. På et tidspunkt var båden ved at blive grebet af strømmen, men jeg klarede lige at få den hevet over i "akvariet", alt imens Iben havde sit hyr med laksen. Hjælpsomme hænder, der havde samlet sig for at overvære fighten, stod parat da båden nåede land. Jeg kunne med lethed have taget laksen med mit net, den lå næsten på siden tæt på land. Men jeg lod mig overtale af ivrige tilskuere på bredden, til at bruge et større net. De havde jo set laksen. Jeg smed, i afgørende sekunder, mit i græsset og gik 5 m for at hente det andet net.
Før jeg fik fat i det andet net, rullede laksen sig i en busk og flåede wobbleren af!. For pokker da!. Du kender jo følelsen, når laksen smutter!. Jeg og alle tilskuerne havde det sådan!. Vi blev dog nådesløst gjort opmærksomme på vores, momentane (hos nogle er den permanent) tilstand af sindsyge, da Ibens eneste kommentar var: "Det var vel nok godt den slap fri!".

Herligt, herligt!. Hun har jo ret!.

Og så gik alle igang med laksejagten igen!. Den var godt over 10 kg!.


Det var lige her den tog!


Med lidt held lykkedes det! - 9,5 kg

Vi fiskede sammenlagt 7 timer det første døgn, så der var rigelig tid til at se sig omkring. I de 7 timer havde vi 5 tilbud af lutter gode fisk - vi fik den ene - med nød og næppe!. Den vejede 9,5 kg og tog en Joonas omkring middagstid. De laks vi havde kontakt med efter den store, sad bare ikke godt nok fast. Det samme med denne her. Jeg så wobbleren sidde i den ene mundvig og da laksen vendte sig røg den af - og satte sig i den anden mundvig!. Lige da nettet lukkede sig om den - slap den helt!.


Der sker noget , når laksen tager i hård strøm!


Søren og Roland gør klar!.

Vores medfiskere, Roland og Søren, havde ligeså mange tilbud, og vi begyndte, at blive en smule frustrerede over den lave landingsprocent. På trods af modhug og skarpe kroge. Vi må bare se i øjnene, at vi ikke kan få dem alle og det nogle gange ikke lykkes så let. Godt det samme vel!.

Alligevel var det en utrolig spændende uge med fine tilbud. Bl. a. et gevaldigt hug i kanten af trekanten i starten af stryget på Melhus. Den sad ellers i så lang tid, at det så ud til at skulle lykkes med en god krogning, men nej, denne gang var det springringen der fejlede!. EP'en kom i hvert fald op uden krog og springring.

Imidlertid kunne jeg tage den med ro - for jeg ville under alle omstændigheder få en stor laks med hjem i år!. Jeg skulle nemlig hente en afstøbning hos Kjell i år - 2 år efter jeg fangede den. Da jeg så den igen, kunne jeg godt se hvorfor jeg valgte at få lavet en afstøbning af den. Et, i mine øjne, umådelig flot eksemplar af en laks. 100cm/14,2 kg. Og så selvfølgelig fordi den blev taget ved solo-roning :-)).


Min "paplaks" klar til hjemtransport!.


Geir, som hjalp med net, og mig med modellen.

Alt andet lige, en flot fisk, som Kjell virkelig har formået at fange essensen af. Utrolig flot håndværk/kunst. Den vil vække mange minder, når øjnene falder på den en mørk vinteraften. Det behøver jo ikke være en rekordfisk, for at få lavet en afstøbning. Har du fanget et flot eksemplar og/eller fået en god oplevelse med en fisk, kan du glæde dig meget over en god afstøbning!. Se Peson AS

Jeg måtte selvfølgelig også afsted en tur med Kjell som roer, og det blev til en fin 5,6 kg's på brekket til Melhus. En dejlig utraditionel og afslappet uge, midt i al premiere-ræset!. Min kæreste skulle hjem til week-enden og jeg blev efterladt til uge 24!. At blive efterladt på den måde, er jo lige til at holde ud!.

Fangstrapport for uge 23

Dato

Kl

Fisker/Roer

Vald

Redskab

Vægt

01/6
1100
Iben/Lasse
Foss/Engstad
Joonas
9,5
02/6
0700
Roland/Søren
Foss/Melhus
Rapala
8,8
02/6
0700
Søren/Roland
Foss/Melhus
Bomber
8,3
04/6
0700
Lasse/Kjell
Foss/Melhus
EP
5,6

 

Uge 24

I denne uge fisker jeg med Harry som fast makker og vi har jo oplevet en del siden vi startede med at fiske sammen i 2006. Det kom vi også til i år.

Et veloplagt hold var på plads i Villa Ro, da jeg kom fra Foss. Hold Fætters, Troels og Henrik, hold Clean Sweep, som de senere blev døbt, Poul og Knut, og The Toxic Twins, som jeg nu har døbt holdet med brødrene Søren og Christian. Brødrene, som næsten altid lægger ud med at fange laks som de første, gjorde det også i år. De kom i øvrigt fra premierefiskeri på Vold, hvorfra de medbragte en fantastisk 15,1 kg's laks til huset. En ordentlig basse, som de valgte at få lavet en afstøbning af, da de så min!.

I år åbnede de som vanligt også ballet for os, med en fin luset laks på 5,3 kg taget på Vold. I ganske afslappet stil, som jo er en behagelig følgevirkning, når man på forhånd har en 15-kilos i fryseren. Det er altid godt at få fisk til huset i starten af fiskeriet, det giver blod på tanden til alle. Og der gik da heller ikke lang tid før Hold Fætters (ja, de er fætre!), satte trumf på med en flot double - to laks indenfor den første fisketime. Deres effektivitet kom lidt bag på dem selv - fiskeriet stoppede jo kl. 0100!. Men en helt suveræn oplevelse og måske meget godt for laksene, at Hold Fætters blev grounded allerede der!.

Den første i uge 24
Brødrene med 5,3 kg laks
Klik for at se de andre to!
En double fætter - klik for at se den anden!

Igen i år hørte vi ellers mange undskyldninger for både at fiske med 3 stænger og fortsætte fiskeriet efter opfisket kvote. Men, igen holdt vi moralen høj og fiskede efter reglerne!. Indrømmet, det er ret irriterende ikke at have den 3. stang til at lege med!. Og så længe vi kun må fange 1 laks pr.mand, er det vel uden betydning om den fanges med 2 eller 3 fiskende stænger??. Jeg tror ikke et sekund på, at det gør nogen forskel om der er 2 eller 3 stænger.

Dagen efter var det Poul og Knut, der gav opvisning!. De havde dog trukket det lidt ud og ventede med at gå rigtigt igang, så det netop passede med, at de alligevel skulle hjem til aftensmaden. Inden for 1 time landede de 2 flotte laks, og den første var debut for Knut, Pouls nye makker, så der var stor glæde på stranden da den lå på land!. 7,8 kg.


Poul har flex!

Laksen bliver straks aflivet .

Men det var altså ikke nok. Da de kom hjem 1 time senere medbragte endnu en laks, denne på 5,2 kg!. Flot flot!.


Sådan!.

1 time senere kom de hjem - med een oveni!.

Så kom turen endelig til Harry og jeg, som var gået blanke så vidt. Jeg skal være ærlig og indrømme jeg ikke før er blevet vækket af en stille lur på denne måde!. Longstone hjulet larmede, så det må kunne have vækket en død, men i mine ører var det sød musik!. Harry havde, som den dygtige roer han er, stille og roligt sneget sig ind på storlaksen - og bang så sad den der. Og på den nye stang jeg havde lånt med køb for øje. En gammel 15 fods RST fluekæp - nu overgået til harling stang!. Den blev godkendt, en fin fin stang med masser af bundpower. Glæder mig til en dag at vælte en 40-punder med den!.

Laksen blev fightet af en stille søvndrukken fisker med fuld kraft på koncentrationen. Det gik efter bogen og med opbakning fra Harry. Den flotte laks fik smilet frem og den kunne lige snige sig op på 10 kilo rent.


Dejligt med flex på klinga!

En dejlig 10 kg's

Henimod slutningen af økten, hvor det i øvrigt var hundekoldt, viste regnbuen sig. Et fantastisk skue, når man står der, lille, på breden af mægtige Namsen i den storslåede natur. Så ønsker man tiden ville stå stille!. Men laksen var bjerget og den måtte traditionen tro, en tur på skrytekæppen, da vi kom hjem fra fiskeri.


...and the sun was shining!

Den måtte jo en tur på skrytekæppen.

Og så gik det slag i slag for os. Dagen efter skete det vanvittige, vi ofte har snakket om - og lige så tit drømt om!. Vi fik dobbelthug!. Bang!. 1 - 2 - 3 bang!. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine - af ren og skær overraskelse!. Heldet var ellers med os i starten. Det eneste der er at gøre, er at forsøge at holde dem fra hinanden. Og det klarede laksene selv!. Den ene blev stående - den anden raste nedstrøms, så det var blot at ro på tværs til land. Men så holdt heldet ikke længere. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok i land til at følge sprinteren. Den var rundt om øen og linen gik i bunden og sad fast i et eller andet, så jeg ikke havde direkte kontakt med laksen. Jeg lagde stangen og koncentrerede mig om at hjælpe Harry, der havde god kontakt med laksen.

Den kom på land i fin stil. Og så var det ned og se til min. Det var dog hurtigt konstateret, at den var tabt. Den havde slidt sig af, men jeg fik wobbleren!!.


Harry med den ene fra dobbelthugget - 9 kg!

8 kg brysk laksehan!.

Det var en oplevelse vi sent glemmer.

Om eftermiddagen fik vi hug af en lille småfed og muskuløs mellemlaksehan, der gerne ville være en storlaks!. Det fik den så lov til, for den var velproportioneret og ikke til sinds at opgive alt for let. Det kom den dog til og således sluttede den dag. Endelig, kan man næsten sige, når der sker så meget!. :-)


Brødrene med 8,1kg fra Rodum

Harry med 7,3 kg på Øvre Vibstad!.

Brødrene startede godt, og kom så igen mod slutningen af turen. Samme dag vi havde dobbelthug, kom de hjem med en fin 8,1 kg's fra Rodum. En fin optakt til gallamiddagen, som skulle afholdes samme aften. Maden var fantastisk, og kan kun beskrives, som en kulinarisk sensation for ganen!. Med alt dertil hørende blev gallamiddagen afholdt i vanlig god ro og orden med punktlig overholdelse af obligatoriske ritualer. Knut fik en fin dåb!.

Dagen efter blev der fisket lidt og pakket til hjemturen. Harry og jeg nåede at få en herlig fiskeøkt på Øvre Vibstad i fint lunt sommervejr, der holdt tørt lige til vores økt var ovre. Men så kom regnen også!. Det gav godt fiskeri til det kommende hold.

Inden da nåede vi lige at få en fin 7,3 kilos på ØV. Harry mente, at det måtte være t-skjorten og roeren, der havde skræmt laksen til at bide. Men den er død nu, så det får vi aldrig opklaret. Bådene på ØV var ellers rigtige turbåde, med god plads til mad og drikke, et lille operationsbord til wobbler rep., osv.!.


En båd med god plads til alt det nødvendige!

Iron Maiden did it!.

Tak for denne gang. Håber jeg fik det meste med. Det var en udsøgt fornøjelse!. Og knæk og bræk!.

Fangstrapport for uge 24

Dato

Kl

Fisker/Roer

Vald

Redskab

Vægt

6/6   Søren/Christian Vold Bomber 5,3
7/6   Henrik/Troels Rodum Bomber ?
7/6   Troels/Henrik Rodum Bomber ?
8/6   Poul/Knut Vold Bomber 7,8
8/6   Knut/Poul Vold Bomber 5,2
9/6   Lasse/Harry Rodum Jurmu 10
9/6   Harry/Lasse Rodum Bomber 1
10/6   Knut/Poul Vold Bomber 7,9
11/6   Lasse/Harry Rodum Peson 9
11/6   Harry/Lasse Rodum Peson 8
11/6   Christian/Søren Rodum Bomber 8,1
12/6   Harry/Lasse ØV Peson 7,3

 

Uge 35

Min søn Sune, havde udtrykt interesse for at prøve bådfiskeriet ved Namsen. Han er lidt af en vandhund, så det kom egentlig ikke som en overraskelse. Det blev han til gengæld, da jeg sagde vi kunne tage en tur op til august hvis han havde lyst. Så kunne jeg jo komme afsted igen og Sune kom til Namsen for første gang!.

Vi havde 3 døgn de sidste dage af august på Grande/Rodum og Grande/Hildrum. Fantastiske vald, som jeg kender ret godt efter mange års fiskeri der. Trods det, trods regn - gav det ingen laks. Og underligt nok så vi heller ikke en eneste fisk, der sprang eller gjorde væsen af sig. Lav vandstand kunne være en forklaring.


Rodum - low water!


Fuldbefaren klepper på 3 dage! ;-)

Det var jo en lille plet på min ære, at jeg ikke kunne padle til en laks. Til gengæld viste det sig at Sune var et naturtalent til at ro!. Herligt at han så lige roede til en brunørret!. Den valgte vi at sætte ud igen, da vi havde mad til sidste aften og ikke kunne nå at fryse den ned.


Der skal noget foder til


Sune med fin ørret!

Altså ikke nogen laks på denne tur, men bare vent!

 


Nyt fra:

Namsen.dk

-gruppe

Laksefiske i NVD


NVGF


Copyright - namsen.dk