Website design, Bannerdesign

Menu
 
Fangstdata

Statistik

Søgning 1999-2016
Søgning - SÆSON
TOP 30 1997-2021
Årets STØRSTE


Afstøbninger, Guiding og wobblere

Mogens Olesen wobblere
MO

Mogens Olesen er navnet på en dansk wobbler producent!.

Helt i tråd med finsk tradition, hedder en Mogens Olesen wobbler naturligvis MO wobbler. Mogens' wobblere har tidligere været kort præsenteret i Sportsfiskeren, men her går vi lidt mere i dybden!.

 


Mogens med 11 kg laks fra 2011 - på MO selvfølgelig!


Mogens har tidligere fisket med flue og har mange fine fangster af storlaks og ørred fra bl. a. Gudenåen og Norge.

Interessen for wobblere opstod for alvor, da han kom til Namsen for 10 år siden og han har siden udviklet wobblerne, igennem utallige eksperimenter og prototyper, til flere velfungerende modeller.

 


Et lille udpluk

Han laver sine wobblere af balsatræ, og selvfølgelig er de med gennemgående wire. Erfaringer fra Namsen og idéudveksling med finnerne fra fiskeriet på Østduun, har ført til wobblere, der kan tåle nogle knubs.

De er bundsolide. Skeerne er hjemmelavede og specielt skåret af tykkere materiale, som betyder at de tåler langt flere sammenstød med bundens sten. Og materialet gør at skeens vinkel kan justeres hvis den varmes forsigtigt op.

 

 

Coatingen er tyk, 3 lag epoxy og der afsluttes med et lag klar autolak med UV-filter. Det sikrer, at wobblerne tåler kraftige påkendinger før det kan ses. De tåler altså mange laksefights, disse wobblere.

MO wobbleren produceres foreløbig i 2 modeller for salg. Begge modeller er 75 mm. Standard modellen, som vi har valgt at kalde "3D" ("den danske dræber"), er inspireret af finske JH, Jurmu og lignende klassikere. "3D" ses herunder i en top farve til vårlaksen.

 

Den seneste model, "Puklen", er mere uvanlig i facon. Den er udviklet i foråret og har bestået de evaluerende tests. Den går meget aggressivt, og selv ved meget svag strøm, slår den hårdt til siderne. Således særlig anvendelig til stille partier af elv og å, men den tåler samtidig også hård strøm uden problemer.

 

Der eksperimenteres med forskellige typer. Blandt andet også wobblere til trolling. Og Mogens foretager løbende optimering af både nye og gamle modeller, hvoraf jeg f. eks. har fået en del til test. Herunder nogle eksempler på farver.

 

Wobblerne er håndlavede, helt fra bunden og derfor kun de små serier - det er et stort og omfattende arbejde, at fremstille og farvelægge kvalitets-wobblere som disse og hver enkelt wobbler er unik og helt personlig. 2 helt ens findes ganske enkelt ikke.

Laksen herunder fik vi på en MO 3D i Bjøra, Maj 2011 - et pragteksemplar på 16,5 kg.

 

Revideret 01/02-2012


Nyt fra:

Namsen.dk

-gruppe

Laksefiske i NVD


NVGF


Copyright - namsen.dk