Islander har ry for at være det fineste og bedste på markedet når det gælder centerpin hjul. Fiskere og ikke mindst guider i Canada og USA priser hjulene fra Islander. Det er også meget høj kvalitet!. Selvsagt er det ikke billige hjul, men hjulene er af så høj kvalitet, at de er prisen værd. Islander produceres i Canada på Vancouver Island, og ud over centerpins til trolling, laver de også fluehjul af samme ultrahøje klasse.
Det er en glæde, at kunne introducere Islanders hjul. De kommer måske til at forhandles fra en lille shop på namsen.dk. Priser er ikke fastlagt endnu. Told og transport spiller desværre en væsentlig rolle her, men jeg regner med at kunne skaffe dem billigere end du selv kan!.
Til harlingfiskeri på Namsen falder valget umiddelbart på Islanders MR3 model. Det er et hjul, som bruges af canadiere og amerikanere, når der mooches efter laks og helleflynder på havet. En slags dørgefiskeri, hvor der drives med strømmen med agn efter båden. Majoriteten af disse fiskere bruger "knucklebusters" fremfor multihjul. Og de bedste nye "knucklebusters" er Islanders.
Islander MR3 er ganske enkelt et super hjul til harling på Namsen. Det er solidt, rummer line nok til at den store kan gå 4 vald nedstrøms, og bremsen er af allerbedste kvalitet. Når man får hjulet i hånden, slås også man med det samme af forbløffelse over det enkle og veldesignede hjuls skønhed.
Islander MR3
Centerpins overgår jo langt multihjul i betjening, enkelhed og holdbarhed. Derudover får man med centerpin hjul en meget stærkere oplevelse med laks på krogen. Der er direkte kontakt line - spole - håndtag og man kan regulere bremsningen med håndfladen.
Alt andet lige en langt langt mere intens oplevelse end med et multihjul, som mange flere burde unde sig selv. Her ligger forklaringen på deres enorme popularitet i USA og Canada, hvor novicerne bruger multihjul og profferne centerpins!.
Der kan bremses med håndfladen, som jo kan give "busted knuckles", men MR3 har selvfølgelig også en klassisk bremse. Endda en meget fin bremse, som den findes på de dyreste fluehjul (stor korkskive). Den blødeste og mest trinløse man kan forestille sig, og selv ved den største belastning, stabil og vedvarende uden huggen eller anden slinger i valsen. Kan holde til helleflynder fights, så den klarer også snildt de norske laks!.
Jeg var på vores 2011 tur så heldig, at opleve de bedste testbetingelser overhovedet. Min makker og jeg fightede nemlig hver sin storlaks på henholdsvis 16,5 kg og 17,7 kg. Jeg har fisket med Hardy Longstone i mange år og tiden var inde til at prøve noget nyt. Det skal være rigtig godt for at konkurrere med Hardy Longstone!.
Islanderen levede dog fuldt ud op til kravene og forventningerne, og selvom Longstone har sin charme og fungerer 100%, var det en oplevelse udover det sædvanlige at fiske og fighte med Islanders MR3. Et ganske enkelt fantastisk hjul!.
Og det virker!. Det er holdbart, godt konstrueret og gennemprøvet under fiskeri i Canada og USA - og nu også i Norge!. Jeg er kun fuld af lovord om hjulet. Det er simpelthen det bedste nyere hjul, der findes til harling!. Og samtidig en fornøjelse at kigge på.
16,5 kg laks fra Bjøra
17.7 kg laks fra Namsen
Islander MR3 fås i guld, sort og blå og de tekniske detaljer kan du læse om på Islanders hjemmeside. Er du interesseret i et Islander hjul, er du velkommen til at rette henvendelse til mig.
Revideret 14/06-15 |