Der går mange historier om hvor godt
fiskeriet var i gamle
dage. Dengang transporten foregik med hestevogn. Eller bare
dengang bedstefar eller far fiskede. Vi har nok alle drømt om, at opleve
de gode gamle dage med masser af store laks. Kigget på billeder af de
smukkeste steder og set billeder af fiskere med storlaks. Og hvem har ikke drømt sig til
et af de mange berømte og sagnomspundne laksevande i Norge?.
Svend
Saabyes beretning fra Rauma i bogen "Lystfiskerliv" og billeder
af bl. a. "Munken" i Napp og Nytt, gjorde dybt indtryk på mig i
drengeårene, hvor laksefiskeri forekom mig at være noget helt
uopnåeligt. Ved besøg sidenhen, har mine drømme også fået næring ved brederne af
legendariske laksevande, som bl. a.
Åroy, Lærdalselven og Malangsfossen. Kendt for mange og store laks og
ikke mindst en fantastisk natur.
Namsen er ingen undtagelse i det selskab.
En majestætisk strøm, der blev opdaget af sportsfiskere
i begyndelsen af 1800-tallet og også her domineredes af velhavende englændere indtil 2. Verdenskrig.
Med sit fald på
ca. 35 m. og ca. 1 million liter vand i sekundet ved god vandføring, var
Fiskumfossen stoppestedet for laksen (før laksetrappen blev
bygget). Til udløbet i Namsos, er der ca. 50 km fantastisk laksevand, som
med sin pragt og størrelse nok har gjort stort indtryk på de første
sportsfiskere der ankom. I Martin Bjerkens bog "Laksefisket i Namsen og de andre elvene i Namdalen" (Namdal Historielag) får man en fin historisk oversigt over deres tilstedeværelse i Namdalen. Ligeledes er der fine beskrivelser i "Two Summers in Norway" af William Belton (den kan i øvrigt frit downloades fra internettet her). Det var heller ikke småting englænderne oplevede, og vel netop derfor lavede de langtidskontrakter og kom tilbage år efter år. Det må have været det rene svir, at fiske en enkelt eller to både fra Fiskumfoss til Grong.
Fiskestrækkene var meget længere dengang og på turene var der almindeligvis 2 roere og en fisker i båden. Det var
overklepperen, den mest erfarne, der havde en klepper med. Fiskeren skulle
kun bekymre sig om fiskeriet. Det var hårdt arbejde at ro og stage båden flere
kilometer tilbage mod strømmen og når der var bekneb for roere, kunne
tjenestefolkene godt risikere at skulle stille til roning!.
|
Herren på biledet er
Mr. Charles Thellusen, der i en årrække fiskede på Grande. En dagsfangst
som denne, er i nyere tid meget sjælden, især hvad angår størrelsen
på laksene. Umiddelbart vil jeg skyde de "små" til at være omkring
10 kg!. Historien melder ikke noget om konens andel i fangsten!.
Englænderne var kendt for at fiske med flue, men sjovt nok er det
ofte en ske der sidder på
hjulet!.
|
Der er mange eksempler på sådanne fangster i bøger og skrifter og
naturligt nok, er det jo også mere spændende end 0-dage og mistede
fisk!. Så selv dengang var man ofre for medierne, kan man vel
sige!. Alligevel er der ingen tvivl om, at der i gamle dage var
flere og større laks. Det bevises af utallige skrifter og
beretninger. Mange fantastiske
fangster er gjort i Namsen og Mr. Guest står nok for en af de mest
kendte fra gammel tid.
Men selv i
gamle dage, endda før havfiskeriet blev rigtig effektivt, kunne
laksefiskere opleve dårlige perioder. Således også som engang i
sidst i 20-erne, hvor et par fiskere i hele Juli "kun" fik
17 laks på strækningen fra Grande/Melhus til Bjøra!. Det kunne
sagtens være sket idag. Modsat fik de samme fiskere i 1939, 50 laks
hvoraf de 3 var over 30 Kg!. Sådan et resultat ville idag nok være
lidt utænkeligt!.
Romantikken og fortællingerne
fra gammel tid er dog noget vi alle kan dvæle ved og drømme om!.
Ola Hjulstads fine bog "Namsen i
våre minner", fra 1984 er blevet genoptrykt og kan igen fås ved
boghandleren. Den indeholder en lang række fortællinger og spændende
stof om livet på og ved Namsen i gennem tiderne. Kan absolut anbefales
til interesserede. |
|
Børge Munk
Jensen, som kaldte Namsen for Elven, der aldrig svigter", er selvfølgelig også repræsenteret i bogen. Læs om ham her.
Namsen er, som Børge også antyder, en af de mest stabile elve op
igennem tiderne og måske særligt i nyere tid bliver det tydeligt. Selvom
der i gammel tid blev fanget flere store laks er fiskeriet stadig meget
fint. Svingninger i laksebestanden har man oplevet i gammel tid, såvel
som i nyere tid. Tager man i betragtning, at der idag fisker, lad os sige
4-8 mand på 500 til 1000 meter elv hver dag i 3 mdr, ville der i gamle
dage måske kun være en enkelt fisker engang i mellem!. Derfor bliver der
idag fanget flere fisk totalt, end der gjorde i gamle dage. Namsen har den
fordel for laksen, at den er stor, så det er umuligt at overfiske den i
samme grad, som man ofte ser i mindre elve.
Når laksefeberen får frit løb (som nogle af os har året
rundt!), forstår man godt at de gamle englændere vendte tilbage år efter
år, med de fangster de gjorde. Vi gør det samme i dag og er fuldt ud tilfredse
med langt mindre, men vi drømmer alligevel om at prøve kræfter med en
rigtig storlaks et stykke over de 20 kg!. Og hvem ved?.
Om Mr. Guest i 1894 havde drømt om sin fangst vides ikke. Han fiskede
i mange år på de øvre dele af Namsen omkring Gartland. Da han d. 20
juli, for lidt over 100 år siden, sammen med roerne Peder Hanssen og
Severin Gartland, var på fiskeri, huggede en laks på skeen ved
Rossethylla.
Om kampen nævnes ikke
noget, men det må have været noget af en styrkeprøve for laksen viste
sig at veje ikke mindre end 64 pund!. Denne fangst er da også gået
over i historien, vel nok mest på grund af Mr. Guest selv. Han købte
nemlig det lille klippefremspring Rossethylla, idag kendt som Guest
Rock, af grundejeren. Ikke mange kvadratmeter, men betalt med hvad
der dengang svarede til prisen for en gård. Her fik han i klippen
hugget sit navn, dato og vægt for fangsten. Den står idag, nærmest
som en gravsten, til evigt minde om laksen, der døde og Mr. Guest,
der senere fulgte efter. Et monument over forgangne storhedstider.
På billedet ses Peder Gartland med kæmpen. |
|
Revideret 1/07-2018 |